PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ikke-aktuelt-behov-for-manganforskning-663

Ikke aktuelt behov for manganforskning

Pressemeddelelse juli 1, 2004 Natur

Udsættelse for mangan under den nuværende grænseværdi giver ikke helbredsmæssige problemer på danske arbejdspladser. Det er kon-klusionen på den udredning om manganudsættelse ved metalstøbning og- forarbejdning i Danmark, som Arbejdsmiljøforskningsfonden netop har fremsendt til beskæftigelsesministeren.

På grund af de uafklarede spørgsmål om den eventuelle sundhedsfare ved udsættelse for mangan på danske arbejdspladser bad beskæftigelsesministeren i december 2003 Arbejdsmiljøforskningsfonden om at se på mulighederne for hurtigt at sætte en forskningsindsats på området i gang.

- En tilbundsgående undersøgelse tager lang tid og er forbundet med store omkostninger. Samtidig, vidste vi, at der allerede var forsket en hel del i mangan. Vi besluttede derfor først at få foretaget en udredning af og status for den aktuelle viden på området, herunder niveauet for mangan på danske arbejdspladser, siger Arbejdstilsynets direktør, Jens Jensen, der er formand for Arbejdsmiljø-forsk-ningsfondens strategiske forskningsudvalg.

Udredningen er udarbejdet af Arbejdsmiljøinstituttet i samarbejde med en ekspertgruppe med forskere fra Kræftens Bekæmpelse og arbejdsmedicinske klinikker. Udredningen gennemgår den eksisterende forskning samt målinger af manganforureningen og andre kemiske stoffer på danske arbejdspladser både ved støbning og ved anden forarbejdning af metal som fx svejsning.

Der er således foretaget en gennemgang og vurdering af over 30 nyere undersøgelser, og forskerne har deltaget i en stor international forskerkonference i USA, hvor de nyeste samt igangværende undersøgelser blev præsenteret.

Endvidere er der indhentet tilgængelige måleresultater i Danmark af mangan fra bl.a. jernstøberier, svejse-processer og metalforarbejdning samt indhentet oplysninger om grænseværdien for mangan i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Udredningen har kostet en halv million kr. - Og de penge er givet godt ud, siger Jens Jensen og fortsætter: - Vi har nu fået vished for tre ting:

- For det første viser målingerne, at det nuværende manganniveau på danske arbejdspladser er lavt i forhold til de niveauer, der behandles i forskningsundersøgelserne. De helbredsproblemer, der er konstateret hos danske støberiarbejdere, må derfor skyldes fortidens synder med forureningsniveauer, som vi hverken forventer eller vil acceptere at se på nutidige danske arbejdspladser.
- For det andet at der ikke er et helbredsmæssigt problem på danske arbejdspladser, når den nuværende grænseværdi bliver overholdt. Det ville også have undret mig, for grænseværdien blev væsentligt nedsat i 2000 og giver et højere beskyttelsesniveau end de lande, vi normalt sammen-ligner os med også de nordiske.
- For det tredje at der ikke er et presserende behov for manganforskning. Udredningen peger på muligheden for en eventuel registerbaseret undersøgelse af sammenhæng mellem erhverv og forekomst af lidelser relateret til udsættelse for mangan. Det vil indgå i fondens overvejelser, når vi her til efteråret fastlægger forskningsstrategi og -temaer for de kommende år, siger Jens Jensen.

Kontaktpersoner
Specialkonsulent Lone Clausen tlf. 39152252.
Seniorforsker Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet tlf. 39165259.

Kontakter


Emner


Natur