PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/billigere-autocampere-via-nyt-koncept-1300

Billigere autocampere via nyt koncept

Pressemeddelelse april 28, 2005 Motor

Dansk firma fragter familien til og fra tyske udlejnings-campere.

Camper 102
At holde ferie i en lejet autocamper bliver stadigt mere populært, om end mange viger tilbage for omkostningerne og besværet ved afhentning og aflevering. Men nu er der åbnet genvej til en både betydeligt billigere og nemmere fremgangsmåde.

Danskernes interesse for denne ferieform er koncentreret om billig leje af campere i Tyskland, men den har hidtil været betinget af, at man selv henter det rullende familiehotel syd for grænsen og pakker hele sin bagage om, fordi vognen på tyske plader ikke må føres ind i Danmark. Men som det første danske udlejningsfirma har Blucamp sammen med deres tyske samarbejdspartner flyttet hele konceptet nord for grænsen.

20 procent ned i pris
-Da vi og vores samarbejdspartner også er forhandlere, må vi køre til og fra færgerne på tyske plader med vor dansktalende chauffør, og derfor kommer vi med camperen til kundernes bopæl, venter på lastning og kører så til den valgte færge eller bro, fortæller indehaveren Per W. Nielsen. Undervejs gives instruktioner om betjeningen, mens den er i funktion, og indtil vognen overlades til lejeren på færgen eller broens betalingsterminal på dansk grund. Dermed er kunderne fri for at parkere egen bil i udlandet gennem hele ferieperioden eller køre en ekstra tur hjem i garagen.

Det nye koncept gør Blucamp til Sjællands billigste udlejere, idet prisen er reduceret med ca. 20 procent selv i højsæsonen, hvis man holder sig inden for 2000 kilometer ugentligt i de to første uger, hvorefter der er fri kørsel. Firmaet giver dog gerne forslag til både ruter og økonomi på Europas veje.

Yderligere oplysninger fås hos Blucamp på tlf. 56 87 19 20, mobil 20 14 86 20 eller på www.blucamp.dk

(Billedtekst:)

Nu bliver det billigere at leje denne syv personers autocamper med god plads til børnerige familier.



Kontakter


Emner


Motor