PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/i-2008-er-danske-virksomheder-mindre-opm%C3%A6rksomme-p%C3%A5-aldring-i-arbejdsstyrken-end-i-2007-6383

I 2008 er danske virksomheder mindre opmærksomme på aldring i arbejdsstyrken end i 2007

Pressemeddelelse december 19, 2008 Erhverv

I Danmark er holdningen til ældre medarbejdere større end resten af Europa

Den største undersøgelse af danske virksomheder om demografisk ændring viser, at danske virksomheder ligger under gennemsnittet i Europa i at analysere aldersstrukturer, men Danmark har den mest positive holdning over for ældre ansatte - mangel på faglig dygtighed er et stigende problem
 
I en undersøgelse af 5000 virksomheder i 11 europæiske lande om konsekvenserne af demografisk ændring er danske virksomheder dem, der er mindst bekymrede for aldring i arbejdsstyrken: kun 25 % (et fald fra 35 % i 2007) af danske virksomheder betragter demografisk ændring som værende en af de vigtigste udfordringer i fremtiden sammenlignet med et gennemsnit på 47 % af virksomheder i Europa1. Der er også færre danske virksomheder, der har analyseret aldersstrukturen hos deres ansatte, en forudsætning for at forberede sig på en aldrende arbejdsstyrke: kun 22 % kender deres personales alder, sammenlignet med et gennemsnit på 40 % i Europa. Men blandt alle undersøgte lande har danske virksomheder de bedste holdninger over for deres ældre ansatte: 20 % ansatte flere folk på 50 og derover end sidste år (europæisk gennemsnit: 10 %) og 16 % planlægger at ansætte flere folk i den aldersklasse i 2009 (europæisk gennemsnit: 9 %). Det er resultaterne af den undersøgelse om demografisk egnethed, som Adecco Institute har foretaget og som i dag præsenteres af Adecco Danmark.
 
Efter samtaler med HR-ledere; er resultaterne af undersøgelsen anvendt til at beregne et demografisk egnethedsindeks (DEX). Dette indeks måler virksomhedernes parathed til at klare demografisk ændring. På en skala på 400 point nåede danske virksomheder i år 183 point, en nedgang fra 185 point i 2007, hvilket stiller Danmark på femtepladsen blandt de 11 lande i undersøgelsen. De andre landes scorer var: Sverige 196, Norge 194, Tyskland 186, Storbritannien 186, Holland 183, Belgien 182, Italien 182, Spanien 180, Frankrig 174, Schweiz 172.
 
Selvom danske virksomheder i en europæisk sammenligning stadig klarer sig relativt godt, har de tabt terræn og tid med hensyn til at forberede sig på en faldende og aldrende arbejdsstyrke. Den lavere score svarer tydeligt til den lavere prioritet, som danske virksomheder viser demografisk ændring. Denne tendens bør vendes, hvis danske virksomheder ikke skal miste deres evne til at forny og konkurrere. Målet med at oprette DEX er at øge virksomhedernes opmærksomhed på de demografiske udfordringer, der ligger foran os. En lektie fra den økonomiske krise er at genopdage fremtidsplanlægning og at være mere opmærksomme på tidlige varsler. At forberede sig på en aldrende arbejdsstyrke er ikke noget, der kan gøres fra en dag til en anden, på et vist tidspunkt er det simpelthen for sent. Der kræves strategiske forholdsregler og en langsigtet HR-planlægningshorisont. "I den forbindelse giver undersøgelsens resultater værdifulde indblik, der hjælper virksomhederne til at forstå problemet og tage skridt til specifik handling", siger Gitte Elling, leder af Adecco Denmark.
 
Aldringen i den danske befolkning og arbejdsstyrke er et uigenkaldeligt faktum. I 2000 var 19,8 % (EU: 20,3 %) af den danske befolkning 60 og derover. Når vi når 2010, vil det tal være 23,4 % (EU: 21,9 %) og i 2025 vil det være steget til 28,1 % (EU: 27,6 %). Trods denne vækst i den ældre befolkning, klarer Danmark sig bedre end andre lande i Europa. Andelen af aldersgruppen fra 25 til 59 i den samlede befolkning vil kun falde fra 61,7 % (2000) til 55,6 % (2025), andelen af unge mellem 15 og 24 vil forblive omtrent det samme, mens den aldersgruppe vil blive mindre i de fleste andre lande i Europa. (Kilde: FN Befolkningsprognoser for verden)
 
Dette kan være en forklaring på, hvorfor danske virksomheder er mindre bekymrede, når de bliver spurgt om fremtidens udfordringer: hvor europæiske virksomheder samlet set siger, at globalisering udgør en større udfordring (56 %) fulgt af teknologisk fremskridt (53 %) og demografisk ændring (47 %), så vurderer HR-lederne i danske virksomheder disse spørgsmål som mindre udfordringer: globalisering betragtes som en udfordring af 45 % af virksomhederne, fulgt af teknologisk fremskridt (40 %, en stigning fra 35 %), med betydningen af demografisk ændring, der viser et fald fra 35 % til 25 %.
 
DEX måler fem nøgleområder inden for HR-ledelse, der har indflydelse på en virksomheds evne til at takle en aldrende arbejdsstyrke med succes: karrierestyring, livslang læring, vidensstyring, helbredskontrol og styring af aldersspredning. Indekserne beregnes på grundlag af svar fra 350 danske virksomheder af alle størrelser og fra alle sektorer. Den samlede sum af virksomhedsresultaterne er landets indeks.
 
I den paneuropæiske sammenligning ligger danske virksomheder lidt over gennemsnittet i karrierestyring og næsten helt i gennemsnittet i livslang læring, med et fald i gennemsnitstallet for dage pr. ansat, der anvendes til videregående uddannelse og efteruddannelse fra 8,3 dage i 2007 til 6,9 dage i 2008. Der er stadig brugt lidt over det europæiske gennemsnit, men færre indsatser sammenlignet med sidste år inden for vidensstyring, især ved dokumentering af virksomhedskritisk viden.
 
Viden om arbejdsstyrkens aldersstruktur ligger klart under gennemsnittet. Kun 22 % af danske virksomheder kender deres ansattes alder sammenlignet med et gennemsnit på 40 %. Der er mindre opmærksomhed på en omfattende analyse af alderssammensætningen blandt de ansatte, hvilket formentlig er fordi danske virksomheder ser en mindre fare ved demografisk ændring end de fleste af deres europæiske sidestykker.
 
Danske virksomheder lider under mangel på kvalificeret arbejdskraft, men på et lavere niveau end virksomheder i de fleste andre lande i Europa. Det største område, hvor danske virksomheder klager over manglende faglig dygtighed, er ingeniører og tekniske faglærte. (30 % af danske virksomheder har vanskeligheder her sammenlignet med 35 % af de europæiske virksomheder). Dette illustrerer, at Danmark ikke kan slippe uden om konsekvenserne af en aldrende arbejdsstyrke, men med deres markant forskellige holdning over for ældre ansatte, ser de danske virksomheder ud til at have fundet en vej til at lette disse mangler, og de ligger klart foran alle andre lande med ansættelse af folk på 50 og derover.
 
De relativt optimistiske fremtidsudsigter for danske virksomheder har ikke medført en langsigtet personaleplanlægning. I Danmark ligger planlægningen af ansættelsesbehov nøjagtig på det europæiske gennemsnit på 1,1 år.
 
1) Undersøgelsen er foretaget i 11 europæiske lande og gentages hvert år. Det europæiske gennemsnit henviser - hvor intet andet er angivet - til de gennemsnitlige resultater fra de fem største økonomier i Europa: Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien.
 
Om Adecco Institute
Adecco Institute, grundlagt i 2006 og med base i London, er en tænketank om fremtiden for arbejde; det har forpligtet sig til at fremme drøftelser om emnet arbejde. Via primær og sekundær forskning samt hvidbøger og diskussionsfora leverer Adecco Institute fremsynede holdninger og synsvinkler for at hjælpe virksomheder og økonomier til at øge beskæftigelsesudbud, produktivitet og de ansattes jobtilfredshed. Instituttets formand er Wolfgang Clement, tidligere økonomi- og arbejdsminister i Tyskland.
 
For yderligere oplysninger henviser vi til www.adecco.dk
 
Mediekontakt:
Kommunikationschef Nikolaj Henum + 45 21 41 98 16

Kontakter


Emner


Erhverv