PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/h%C3%B8stfest-hos-din-lokale-konditorbager-3084

HøSTFEST HOS DIN LOKALE KONDITORBAGER

Pressemeddelelse september 12, 2006 Erhverv

Høsten har ikke den samme betydning i det moderne liv som før i tiden. Alligevel er det vel nærliggende for en bager at fejre den.

Det er ikke mange årtier siden, at høsten var årets største begivenhed for store dele af befolkningen. Når kornet skulle i hus, var det både ensbetydende med mange ugers hårdt arbejde, men samtidig afslutningen på sommeren og belønningen for årets indsats i markerne.

- Afslutningen på høsten blev fejret med et høstgilde. Man samledes på gårdene og holdt en stor fest med masser af god mad, dans og musik. En slags tak til hinanden for en god indsats, fortæller bagermesteren hos den lokale KONDITORBAGER, der lige nu har pyntet butikken op til sit helt eget høstgilde.

- Til høst samlede man alt det korn, og dermed også mel, som man skulle leve af indtil næste høst. Og uden mel var der ingen bagere, så det er vel kun naturligt at en bager fejrer høsten, siger bagermesteren.

Det betyder naturligvis også, at der er gode tilbud hos KONDITORBAGER. En del af høsttraditionen var gode og nærende madpakker til folkene i marken, og det helt nye fiberrige Spelt Kernebrød ville have passet godt til det formål.

- Spelt er en meget gammelt kornsort, der har vundet indpas igen, fordi det er meget fiberrigt og giver et godt og mere fyldigt brød end traditionelt hvedebrød. Vi har så tilført bløde græskarkerner og hørfrø og rullet brødet i sesam, blå birkes, hørfrø og havreflager, for at gøre smagen ekstra lækker, fortæller bagermesteren.

Lækre italienske pitabrød, inspireret af foccacia, der er fantastisk velegnet til en mættende sandwich. Scones, den lille lækre kagebolle, der er lige velegnet til den lille sult og den søde tand. Alverdens snitter og kager med frugter og bær, som jo også høstes i netop disse måneder. Og selvfølgelig den helt store finale til høstgildet, Sarah Bernard kager, den kendte og velsmagende konditordelikatesse med nougatcreme og chokolade på makronbund. Det er bare en del af de gode tilbud, når din lokale KONDITORBAGER holder høstgilde.
 

Kontakter


Emner


Erhverv