PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/filmskuespillerdr%C3%B8mmen-kan-blive-virkelighed-5120

Filmskuespillerdrømmen kan blive virkelighed

Pressemeddelelse marts 31, 2008 Uddannelse

Siden september 2007 har ca. 800 unge med filmskuespillerdrømmen modtaget gratis undervisning på en af Dansk skuespiller katalogs 25 filmskuespillerskoler over hele landet. Eleverne er i øjeblikket ved at filme deres egenproduktioner som afslutter forløbet.

Filmskole2
Unge i aktion på DASK filmskuespillerskole

Dansk skuespiller katalog har atter åbnet op for tilmeldingen til de 25 filmskuespillerskoler over hele landet.


Du kan søge optagelse på en af vores filmskuespillerskoler, hvis du er født i årene fra 1990-1994 og er bosat i den kommune vi har filmskuespillerskole.


Vi starter ganske givet endnu flere filmskuespillerskoler op i 2008, men det fordrer at vi kan skaffe den fornødne kvalificerede undervisningskraft samt at vi kan mønstre et hold på min 12 elever.


"Det er vigtigt for os, at de unge som har drømmen om at blive skuespillere, får det afprøvet i en tilstrækkelig nuanceret grad, så de kan få indsigt i hvad det handler om. Mange unge har desværre et noget glamourøst billede af tilværelsen som skuespiller, som langtfra er virkelighed, fortæller Tommy Duus, Caster og initiativtager til filmskuespillerskolerne og fortsætter. "Formålet med filmskuespillerskolerne er blandt andet at give de unge et realistisk billede af dette erhverv, og samtidig ruste dem som har talentet til deres videre færd".


Du kan læse mere omkring filmskuespillerskolerne på Dansk skuespiller katalogs hjemmeside http://www.dask-online.dk/

Kontakter


Emner


Uddannelse