PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/festival-for-filmskuespillere-med-ambitioner-7156

Festival for filmskuespillere med ambitioner

Pressemeddelelse maj 20, 2009 Kultur

Nyt storslået koncept fra Dansk skuespiller katalog ser dagens lys. I samarbejde med Højskolen Snoghøj ved Fredericia tages det første spadestik, til det der gerne skulle gå hen og blive en tilbagevendende begivenhed for filmskuespillere i Danmark, men ambitionerne rækker videre.

Konceptet er som navnet antyder, inspireret fra musikfestivalerne som alle kender til. Musikken og scenerne er blot skiftet ud med workshops og foredrag i filmacting, og de bands der spiller er landets bedste instruktører, filmfolk og skuespillere. Alle som arbejder og underviser indenfor dette felt i deres daglige virke.

I weekenden den 22.-24. maj indtager hen ved 200 skuespillere plænerne omkring Højskolen Snoghøj med udsigt over Lillebælt. Over dagene afholdes og afvikles ikke færre end 68 workshops og foredrag omhandlende det at spille til et kamera. Dubbingeksperter fra "Sun Studiet" i København melder deres ankomst, men også den dobbelte "Emmy" vinder, Jørn Faurschou og skuespiller Jens Arentzen er nogle af de mange anerkendte undervisere på festivalen.

"Formålet med at have en sådan festival, er naturligvis at give skuespillerne indsigt og indblik i at spille til et kamera, som mange tror er ganske simpelt, men reelt set er meget kompliceret, dernæst er det en langt bedre måde at caste skuespillere på for vores undervisere som jo alle selv er filmproducerende. Hertil fører det netværk som er en så vigtig del af gamet i denne branche", fortæller Initiativtager fra DASK-online, Tommy Duus.

Kontakter


Emner


Kultur