PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/advokat-ser-nye-m%C3%A5der-at-r%C3%A5dgive-klienterne-9362

Advokat ser nye måder at rådgive klienterne

Pressemeddelelse marts 29, 2010 Familie

Advokat Charlotte Møller Larsen, fra advokatfirmaet Larsen & Larsen har gennem en årrække beskæftiget sig med rådgivning og ført retssager i forbindelse med separation og skilsmisse, samvær og ægtefælleskifte i traditionel advokatforstand. Nu indgår hun nyt samarbejde med skilsmisseraad.dk omkring klienterne

Ca. 28.000 personer rammes årligt af skilsmisse og advokater møder ofte først personerne, når de står midt i separationen, enten fordi der ønskes hjælp til bodeling, samværsregler eller lignende, eller også fordi de to parter ikke har kunnet blive enige om de aftaler, der skal indgås i forbindelse med separation eller skilsmisse. 

Mange har oplevelsen af, at det er dyrt at inddrage en advokat, men mange gange kan det vise sig, at være dyrt at undlade advokaten. På skilsmisseraad.dk har man som medlem mulighed for at downloade skabeloner til eksempelvis bodeling, således, at man kan lave et udkast og præsentere dette for advokaten. På den måde klarer man selv forarbejdet, men sikrer at alt er korrekt udfærdiget og undgår dermed risikoen for fremtidige konflikter fordi den ene part eventuelt føler sig snydt. Dialogen med advokaten kan eksempelvis foregå via e-konsultationer, typisk hvis parterne er enige om de skitserede aftaler. 

Charlotte Møller Larsen fortæller:
”Skilsmisseraad.dk er et genialt koncept, da det er et bredt samarbejde af fagfolk med kompetencer i de problemer, som folk kan få, hvis deres samlivsforhold ikke fungerer eller ægteskabet skal opløses. Det hele er samlet ét sted, så man ikke behøver lede på andre websites for at finde en psykolog eller en advokat. Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker med min erfaring og viden på området, så de måske får rettet op på parforholdet eller kommer helskindet gennem skilsmissen”. 

På skilsmisseraad.dk tilbydes nem, tilgængelig og brugbar viden i form af faglige artikler, relevante dokumenter, test og opgaver, nuancerede råd om specifikke emner, tjek af parforholdet og meget, meget mere. Det handler om at etablere det bedst mulige beslutningsgrundlag i forskellige situationer og forebygge skilsmisser, hvor dette er muligt. En del viden stilles gratis til rådighed for alle. 

Andre informationer og konsultationer med personlig og professionel rådgivning fra forskellige eksperter er tilgængelig mod betaling og/eller medlemskab. Skilsmisseraad.dk garanterer at alle spørgsmål besvares inden 24 timer. 

Charlotte Møller Larsen fortæller:
”Det er helt nyt for mig som advokat at indgå i et samarbejde med andre faggrupper. Jeg sidder ofte med mine klienter og agerer psykolog, coach eller lignende og det er jeg selvfølgelig klædt på til, i en vis udstrækning. Men, hvis jeg her føler at mine kompetencer ikke er tilstrækkelige, så har jeg nu muligheden for at henvise mine klienter til en samarbejdspartner, der har de kompetencer, som jeg ikke har. Det er et koncept, som mange advokater kunne have gavn af at benytte”. 

Vil du vide mere? Kontakt Charlotte Møller Larsen på tlf. 38 40 00 00 eller på [email protected]

Kontakter


Charlotte Møller Larsen

advokat
Advokatfirmaet Larsen & Larsen
cml@l******* Vis...
40214*** Vis...

Emner


Familie