PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-dominikanske-republik-er-udr%C3%A5bt-til-caribiens-bedste-golfdestination-25025

Den Dominikanske Republik er udråbt til Caribiens bedste golfdestination

Pressemeddelelse november 5, 2018 Bedste golfdestination Den Dominikanske Republik IAGTO Golf World Golf Awards

På det nyligt afholdte International Golf Travel Market i Ljubljana i Slovenien blev landets position som Caribiens golfmekka igen cementeret.

På de flotte golfbaner, der ligger ud til Det Caribiske Hav og Atlanterhavet, kan golfspillere nyde faciliteter af højeste kaliber og et behageligt klima med unikke og udfordrende oplevelser det meste af året.

For fjerde gang er Den Dominikanske Republik blevet anerkendt af den internationale sammenslutning af Golfrejsearrangører (IAGTO) som en ekstraordinær destination for golfspillere. Foreningen har kåret Den Dominikanske Republik som Årets Golfdestination i Latinamerika og Caribien 2019. Det gør Den Dominikanske Republik til den mest eftertragtede destination i regionen.

Den Dominikanske Republik har i en årrække arbejdet ihærdigt på at etablere Den Dominikanske Republik som en eksklusiv destination for golfentusiaster, og hos landets turistministerium er man begejstret for, at anstrengelserne har båret frugt.

Golf er en integreret del af den Dominikanske Republiks turismesatsning, og anerkendelsen fra det internationale golfsamfund har stor betydning for landet på øen Hispaniola.

Hyldet af fagfolk og udøvere

Kåringen som Caribiens bedste golfdestination 2019 skete ved nyligt afholdte International Golf Travel Market i Ljubljana i Slovenien.

World Golf Awards, et datterselskab af World Travel Awards, er sat i verden for at fejre og belønne aktører inden for golfturisme.

Stemmerne bliver afgivet af fagfolk, der arbejder inden for golfrejser og turismeindustri, herunder rejseagenter og turoperatører samt journalister og kommunikatører inden for feltet.

Også helt almindelige golfturister har lejlighed til at stemme.

En hær af topdesignere

Den Dominikanske Republik har 26 udfordrende og storslåede baner, der for en stor dels vedkommende er spektakulært beliggende med front mod havet.

Landets flagskibsbaner er skabt af anerkendte designere og golflegender. Det gælder f.eks. Pete Dye, der på Casa de Campo resortet i La Romana står bag banerne Teeth of the Dog, Dye Fore og The Links.

Med britisk inspirerede bakker, laguner og søer på The Links til havvendte huller på Teeth of the Dog kombinerer banerne på forbilledlig vis variation, udfordring og naturlig skønhed.

Andre golfbaner som står øverst på de fleste golfspilleres bucket list inkluderer Jack Nicklaus Punta Espada. Regnet for at være blandt verdens allerfineste har banen otte huller med enestående udsigt til Det Caribiske Hav.

Playa Dorada på nordkysten byder på en bane designet af legendariske Robert Trent Jones, Sr., med fem huller med havudsigt og ét hul direkte ved af Atlanterhavet.

Inde i landet kan man ligeledes prøve sig selv af på Guavaberry Golf & Country Club nær hovedstaden Santo Domingo. Banen grænser op til et naturreservat og har et 4,5 meter højt vandfald vandfald og koralformationer, der bidrager til et dramatisk visuelt udtryk. 

Kåringen som Caribiens bedste golfdestination kommer netop, som forberedelserne til Den Dominikanske Republiks PGA Tour i marts 2019 for alvor går i gang.

Puntacana Resort & Club og Den Dominikanske Republik skal fra 25.-31. marts være vært for den anden udgave af Corales Puntacana Resort & Club Championship på feriestedets 18-hullers bane.

Banen, der kan prale af seks huller beliggende på klippesider ud mod Det Caribiske Hav, er skabt af verdensnavnet Tom Fazio.

Få mere at vide om Dominikanske Republiks verdensberømte golftilbud og begynd at planlægge din rejse på www.GoDominicanRepublic.com.

For flere detaljer om IAGTO Awards, besøg www.iagto.com/awards.

Kontaktinformation:

 Hvis du har brug for yderligere information om den Dominikanske Republik, så kontakt venligst:

Dominican Republic Tourist Office i Stockholm

 Patricia Polanco de Olmos, Direktør

 E-mail: [email protected]

 Telefon: +46 8 120 205 37

 Target Tourism, Trade & Press

 Pia Klitten Sørensen

 E-mail: [email protected]

 Telefon:+45 86 80 10 25

Du kan finde flere billeder i mediedatabasen på vores website: http://www.drsmartlibrary.com/bp/#/ Dansk Facebook: https://www.facebook.com/dendominikanskerepublik/

Om Den Dominikanske Republik

 Omgivet af Atlanterhavet mod nord og Det Caribiske Hav sydpå, råder vores frodige tropeland over mere end 1600 kilometers kystlinje og 400 km med sandstrande, der regnes blandt verdens bedste. Her er et varieret udbud af muligheder, når det gælder sport, underholdning og afslapning. Indkvarteringsmulighederne er mange og der er rig lejlighed til at forkæle sig selv med luksus på overtrufne hoteller og ferieressorts. Foruden at overgive sig til Merengue rytmerne, kan man udforske historiske mindesmærker og dragende bjergkæder, floder og palmeklædte strande. Dominikanerne er generelt kendt som hjertevarme og gæstfrie folk, og landet er kendt for specialiteter som cigarer, rom, chokolade og kaffe. http://godominicanrepublic.com

Kontakter


Emner


Bedste golfdestination Den Dominikanske Republik IAGTO Golf World Golf Awards