PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dansand-a-s-styrker-direktionen-23704

Dansand A/S styrker direktionen

Pressemeddelelse maj 23, 2017 Poul Konrad Beck Automatisering Thomas Steen Hansen Dansand Råstofudvinding Sandspecialist Eksport Digitalisering Sandproduktion

Thomas Steen Hansen bliver ny vice administrerende direktør i Dansand A/S.

Dansand præsidenter

Det går godt hos Dansand A/S i Brædstrup. Så godt, at topledelsen får styrket sin kapacitet pr. 1. maj 2017.

Den nuværende administrerende direktør Poul Konrad Beck vil med sin mangeårige erfaring i virksomheden og branchen fortsat udgøre den øverste direktion med primært fokus på virksomhedens strategiske udvikling samt udviklingen af produktion og kapacitet.

Men fremover vil Poul Konrad Beck blive ledsaget af Thomas Steen Hansen som vice administrerende direktør med ansvar for virksomhedens daglige drift.

  • Poul Konrad Beck og jeg supplerer hinanden fantastisk. Den dybe branche- og produktviden besidder Poul samtidig med, at han er en markant figur og en dygtig ambassadør for Dansand. Jeg tilfører virksomheden en bred erfaring udefra med tyngde indenfor afsætning, strategi og ledelse. Mine svage sider dækker Poul og omvendt, siger Thomas Steen Hansen.

Han har været ansat hos Dansand A/S siden marts 2016 og har hidtil primært haft sine ansvarsområder inden for virksomhedens kommercielle felt.

Breder viden og indflydelse ud

Styrkelsen af topledelsen hos Dansand A/S kommer i kølvandet på en række succesfulde år, som har været katalysator for en modernisering af Dansand A/S, der stadig er i gang.

  • Mange år med succes og vækst fordrer konstant fokus på udviklingen af organisationen. I takt med at virksomheden bliver større, stiger behovet for at professionalisere interne processer og færdigheder, forklarer Poul Konrad Beck om udvidelsen af direktionen.

Moderniseringsprocessen i Dansand A/S har blandt andet særligt fokus på at sikre, at viden og indflydelse bliver bredt ud i hele organisationen.  Det skal sikre, at virksomheden ikke bliver for afhængig af enkeltpersoner. Samtidig bliver risikoen for at tabe værdifuld viden minimeret.

Spørgsmål og ønsket om yderligere information kan rettes til:

Poul Konrad Beck

e-mail: [email protected]

Mobil: +45 40 98 94 55

Thomas Steen Hansen

e-mail: [email protected]

Mobil: +45 23 47 49 28

Fakta om Dansand A/S

Dansand A/S er Danmarks førende sandspecialist og producerer 350.000 tons sand om året i mere end 20 forskellige sorteringer plus en lang række specialprodukter. Det fine kvartssand hentes op fra den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution.

Virksomheden afsætter sine produkter indenfor fire forretningsområder: ”Industri & Byggeri”, ”Sport & Fritid”, ”Gør-Det-Selv” og ”Miljø”.

Inden for disse segmenter er Dansand A/S førende og leverer produkter til en bred kundegruppe. Blandt andet beton- og mørtelproducenter, sandblæsere, støberier, byggemarkedskæder, golfbaner, kommuner og diverse vandrensningsprojekter.

I 2016 eksporterede Dansand A/S 45 procent af sin omsætning til Tyskland, Holland, Belgien, Norge, Sverige, England, Frankrig, Polen, Saudi-Arabien, Kuwait, USA og Caribien. Ambitionen er at nå en eksportandel på over 50 procent inden for de kommende år.

Kontakter


Poul Konrad Beck

Administrerende direktør
Dansand A/S
pkb@d********* Vis...
+45 4******* Vis...

Thomas Steen Hansen

Vice administrerende direktør
Dansand A/S
tsh@d********* Vis...
+45 2******* Vis...

Emner


Poul Konrad Beck Automatisering Thomas Steen Hansen Dansand Råstofudvinding Sandspecialist Eksport Digitalisering Sandproduktion