Tsunami af knoglebrud under opsejling

Pressemeddelelse oktober 18, 2016 IOF Osteoporose Knogleskørhed

Den 20. oktober er International Osteoporosedag og dermed startskuddet for et øget fokus på knogleskørhed i flere end 90 lande verden over. Ny rapport afdækker årsagerne til det presserende behov for politisk handling på området.

Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, hvor knoglerne gradvist bliver mere og mere porøse og dermed i stigende risiko for at brække ved selv små belastninger, som normalt ikke ville medføre knoglebrud. Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen lever cirka 400.000 danske mænd og kvinder med sygdommen, som ubehandlet markant øger risikoen for at brække sine knogler. Kun godt 130.000 danskere er diagnosticeret og i knogletabsforebyggende behandling, og knogleskørhed – og ikke mindst dens følgevirkninger - koster ifølge en beregning fra Aalborg Universitetshospital fra 2011 hvert år det danske samfund 11,6 mia. kroner.

Udfordringen med udiagnosticeret knogleskørhed strækker sig imidlertid langt ud over Danmarks grænser og problemet stiger i takt med den øgede andel af ældre sammenholdt med en generelt længere levetid.

Handling nødvendig

En rapport udgivet af International Osteoporosis Foundation (IOF) afdækker de 10 hovedårsager til, at millioner af mennesker verden over lever med udiagosticeret og ubehandlet knogleskørhed og giver samtidig bud på mulige løsninger.

Selvom knoglebrud – fx brud på rygsøjle, hofte, underarm, lårben eller skinneben - ofte skyldes knogleskørhed, viser rapporten, at cirka 80 % af alle dem, der har brækket benet på grund af knogleskørhed forbliver udiagnosticerede og dermed ikke tilbydes en knogleforebyggende behandling, som i kombination med en knoglevenlig livsstil kan halvere risikoen for yderligere invaliderende frakturer.

”Denne rapport er en nødvendig og presserende opfordring til handling”, siger medforfatter professor Eugene McCloskey, direktør for Center for Integreret forskning i Muskuloskeletal aldring, Northern General Hospital, Sheffield, UK.

”Vi står over for en tsunami af knoglebrud, som såvel menneskeligt som samfundsøkonomisk vil få enorm indflydelse på alle lande med en aldrende befolkning. Konsekvensen af knoglebrud som følge af knogleskørhed kan være dybt invaliderende – med kroniske smerter og handicap, som medfører nedsat mobilitet og livskvalitet. Fx vil kun halvdelen af de, som brækker hoften på grund af knogleskørhed, genvinde førligheden, og omkring 20 % af alle, der brækker hoften på grund af knogleskørhed vil være henvist til plejehjem inden for et år efter bruddet”, fortsætter han.

10 hovedårsager til manglende diagnose

Rapporten afdækker følgende 10 hovedårsager til manglende opsporing og behandling:

• Manglende procedurer med henblik på opsporing af knogleskørhed i forbindelse med (1) behandling af første knoglebrud (sekundær forebyggelse), (2) behandling af andre sygdomme med medicin, som øger risikoen for nedsat knoglemasse, (3) sygdomme forbundet med knogleskørhed, og (4) målrettet forebyggelse blandt mænd og kvinder med høj risiko for fraktur.

• Utilstrækkelig kommunikation og bevidsthed om sygdommen vedrørende (5) betydningen af at tage den knogletabsforebyggende medicin som foreskrevet af lægen, (6) de alvorlige konsekvenser af knogleskørhed og betydningen af den øgede brudrisiko, (7) fordele og ulemper ved knogletabsforebyggende behandling.

• Manglen på nationale retningslinjer og utilstrækkelig organisering inden for sundhedssystemerne (8) hindrer adgangen til udredning af knogleskørhed, (9) betyder, at risikoen for forebyggelse af knoglebrud som følge af knogleskørhed er underprioriteret i de nationale sundhedspolitikker.

• Endelig betyder manglen på epidemiologiske data (10) – især i udviklingslandene, som ifølge prognoserne over de næste fire årtier i særlig grad vil være tynget af følgerne af udiagnosticeret knogleskørhed – at politiske beslutningstagere savner et konkret grundlag at udvikle sundhedspolitikken på området ud fra.

Ulla Knappe, landsformand for Osteoporoseforeningen i Danmark er helt enig i rapportens konklusioner, som hun – med undtagelse af punkt 10 – i høj grad kan nikke genkendende til:

”Rapporten bør ses som et kraftigt signal om, hvor vigtigt det er, at politikere, sundhedsfaglige eksperter og patientorganisationer arbejder sammen om at udbrede best practise. Det vil først og fremmest handle om organisering snarere end massive økonomiske investeringer. Et vigtigt skridt i denne forbindelse vil blandt andet være et systematisk tilbud om scanning af alle patienter, der behandles for lavenergibrud (dvs. brud efter påvirkninger, der normalt ikke ville forårsage brud; red.). Allerede her kunne vi hente mange udiagnosticerede patienter og dermed spare såvel dem som sundhedsvæsen og kommuner for følgerne af yderligere brud. Det har vi allerede set flotte eksempler på – fx på Holbæk Sygehus, som har modtaget international anerkendelse for sin indsats for opsporing af knogleskørhed”, udtaler Ulla Knappe.

”Der er behov for en indsats nu – ikke om 10 eller 20 år. For udiagnosticeret knogleskørhed er en bombe under sundhedssystemet. Det har rapporten fra IOF bekræftet”, slutter hun.

  

FAKTA OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Knogleskørhed har været klassificeret som folkesygdom siden 2002. 400.000 danske mænd og kvinder har sygdommen ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen, men kun ca. 130.000 er diagnosticeret og i forebyggende behandling. Har man knogleskørhed, har man nedsat knoglemasse, og ens knogler brækker derfor lettere end andres. Ubehandlet knogleskørhed øger markant risikoen for brud på fx rygrad, underarm, håndled, lårben og hofte. Næsten hver 3. kvinde og hver 6-8. mand, der er fyldt 50 år, vil på et tidspunkt blive ramt af mindst ét knoglebrud som følge af knogleskørhed. Mange får flere brud, der – afhængigt af type og antal – kan få fatale følger for den enkeltes livskvalitet og muligheder for at klare sig uden hjælp. Hvert år behandles mindst 35.000 brud pga. knogleskørhed i Danmark. Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes knogleskørhed. Halvdelen af samtlige brud pga. knogleskørhed vil kunne undgås med den rette forebyggende indsats. Man kan selv gøre meget for at undgå eller udsætte sygdommen, og selv når man har den, kan man gøre meget for at bevare den knoglemasse, man har tilbage. Vitamin D, kalk, kost, medicin mod knogleskørhed og ikke mindst motion er de væsentligste elementer for opbygningen af sunde og stærke knogler. Nogle mennesker har større risiko for at få knogleskørhed end andre. Halvdelen af alle, der har sygdommen har arvet den fra deres nærmeste familie, men også faktorer som rygning, alkohol, lavt BMI og langvarig prednisolonbehandling øger risikoen for knogleskørhed.

INTERNATIONAL OSTEOPOROSEDAG: Den 20. oktober hvert år er International Osteoprosedag og dermed dagen, hvor International Osteoporosis Foundation (IOF) globalt sætter fokus på knogleskørhed med henblik på at øge den generelle forebyggelse, diagnosticering og behandling af knogleskørhed og relaterede sygdomme i bevægeapparatet. Initiativet fra IOF bakkes op af bl.a. 237 nationale patientforeninger fra hele verden, herunder Osteoporoseforeningen i Danmark. Læs mere på: www.worldosteoporosisday.org og på www.osteoporose-f.dk

Emner

---

IOF Osteoporose Knogleskørhed