PressPort logo
https://www.pressport.com/no/news/pressreleases/norge-microsoft-project-konference-2008-p%C3%A5-carlsberg-5877

Norge - Microsoft Project Konference 2008 på Carlsberg

Pressemelding september 9, 2008 IT

Giga-manden Finn Helmer er hovedtaler på årets Microsoft Project konference hos Carlsberg, sammen med en perlerække af fremtrædende projektfolk.

Carlsberg%20Elephant%20Gate

Carlsberg står i år for årets Microsoft Project Brugergruppemøde, som afholdes på Valby Bakke i de gamle historiske bygninger, hvor I.C. Jakobsen i 1847 startede med at brygge øl. Carlsberg er en flittig bruger af Microsoft Project og viser hvordan, man styrer bryggerier og brygprocessen med Project.

Norge bidrager med en case fra offshore industrien, hvor folk fra MacGregor Offshore fortæller om, hvorfor det er en nødvendighed at investere i professionelle projektstyringsværktøjer, når man skal leve op til leverance terminer og vil have overblik over samtlige ressourcer og flaskehalse.

Fra Microsofts hovedkontor kommer den danske topdirektør Jan Hjortshøj og fortæller om sine mange års erfaringer med ændringsledelse hos Microsoft, og om den virksomhedskultur, der har gjort Microsoft til et af verdens mest værdifulde "brands".

NCC stiller op og fortæller om, hvordan de gennem 6 år har udbygget deres anvendelse af Project, så Project Server er kernen i deres forretning, når der produceres enfamiliehuse. Fra det danske flagskib inden for rådgivende ingeniører Cowi Consult, stiller Projektdirektøren Poul Erik Thomsen op og øser af sine mange års erfaringer som super professionel kloden rundt.

Microsoft Project er blevet et standardværktøj til projektstyring og alle mulige projekter styres i dag ved hjælp af Microsoft Project. Project kan anvendes på mange niveauer - mange bruger Project, som et rent tegneværktøj og udnytter slet ikke programmets potentiale til at styre processer. Få inspiration fra andre brugere, så du også kan udnytte værktøjet optimalt og opleve, hvordan Microsoft Project skaber værdi.

Microsoft Project Brugergruppe har eksisteret siden den første version af Project så dagens lys i 1990, og trækker projektfolk fra hele Norden. På seminaret er der en række sessioner og strømme, som behandler alle de tekniske aspekter ved at bruge værktøjet Microsoft Project. Få overblik og indføring i de forskellige komponenter til Project: Project Professional, Project Server, Project Web Access og Portfolio Server samt SharePoint, som i dag er en integreret del af Project, og se hvordan du får det hele til at gå op i en højere enhed.

Project Brugergruppemødet afholdes på Carlsberg I København på Valby Bakke, mandag den 6. oktober 2008, og strækker sig over én hel dag og slutter med middag, ølsmagning og underholdning om aftenen.

Kontakter


Hans Tørsleff

CEO, M. Sc. Eng.
Hans Tørsleff management systems
hans@*********** Vise...
+45 2******** Vise...

Emner


IT