PressPort logo
https://www.pressport.com/no/news/pressreleases/leverance-af-selvbyggerhuse-til-gr%C3%B8nland-2471

Leverance af selvbyggerhuse til Grønland

Pressemelding mars 14, 2006 Multimedia

Grønlands Hjemmestyre leder netop nu efter leverandører til i alt 440 huse til Grønland. Husene skal leveres som komplette samlesæt, indeholde alt nødvendigt værktøj og kunne stå distancen overfor de bidende, arktiske frostgrader.

Selvbygger hunde
Slædehundene tager et hvil i byggerodet

Selvbyggede boliger har været tradition i Grønland i mange år. I dag er husene udformet som fuldt tidssvarende boliger, som ofte er karakteriseret ved klynger af farvestrålende træhuse bygget direkte på det skrånende fjeld.

Grønlands Hjemmestyre ønsker imidlertid at udvide og forny konceptet til at indeholde flere valgmuligheder for selvbyggerne samt en forenklet fremgangsmåde for byggeriet, som sikrer, at selvbyggerne rent faktisk kan administrere at opføre husene i rimelig tid og ønskelig standard.

Det endelige udvalg af selvbyggerhuse skal kunne dække forskellige behov og ønsker, således at selvbyggerne i de større bygder og mindre byer eksempelvis kan købe en variant med større præfabrikerede elementer, mens selvbyggere i de mindre bygder kan købe en komplet udgave, eksempelvis som traditionelt træhus eller bjælkehus, hvor alt værktøj er inkluderet i leverancen.

A/S Boligselskabet INI har igennem de sidste 11 år administreret selvbyggerordningen for Grønlands Hjemmestyre. Hidtil har opgaven været udbudt som en materialeleverance efter et færdigt udarbejdet projekt. Nu har Hjemmestyret udelukkende sat de ydre rammer for husenes størrelse samt forventning om en samlet levering på 440 huse i de kommende seks år. Det kreative og nytænkende valg af såvel udformning, materialevalg og leverance er således op til de kommende leverandører selv at byde ind på.

Billedtekster: Et rødt selvbyggerhus ved bredden af fjorden
Slædehundene tager et hvil i byggerodet

Prækvalifikationen til det nye, grønlandske selvbyggerkoncept løber af stablen de kommende måneder. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2006, og yderligere information kan findes på A/S Boligselskabet INI´s hjemmeside for udbud www.iniudbud.gl

Flere oplysninger om konceptet hos A/S Boligselskabet INI, driftschef Jesper Johannesen, tlf. +299 70 10 00 eller [email protected]

Kontakter


Emner


Multimedia




Selvbygger hunde
Slædehundene tager et hvil i byggerodet
Laste ned | 0,23 MB | 628 x 705 | .jpg

Selvbygger roedthus
Et rødt selvbyggerhus ved bredden af fjorden
Laste ned | 0,78 MB | 1200 x 1600 | .jpg

Zip og laste ned alle filene