PressPort logo
https://www.pressport.com/no/news/pressreleases/det-norskejede-modebrand-solid-i-samarbejde-med-daniel-agger-liverpool-fc-16384

Det Norskejede modebrand Solid i samarbejde med Daniel Agger, Liverpool FC.

Press release august 12, 2013 Fashion

Daniel Agger skal sparke Solid til tops i Europa. Med det nye koncept The Denim Journey vil Solid sende sin karriere som et af Europas førende jeans-brands mod nye højder. Manden, der skal sparke Solid til tops i både Norge, Danmark og Europa, hedder Agger. Daniel Agger. Den danske landsholdsanfører og forsvarsklippe i legendariske Liverpool er Solid’s nye frontfigur, og det er både logisk og en kæmpe gevinst, vurderer Peter Mazur, CEO i Solid.

Solid Agger

”Der findes næppe nogen anden, der med så stor stolthed og loyalitet som Daniel Agger repræsenterer Danmark i Europa. Han er passioneret, dedikeret og målrettet. Og så er han en fighter af Guds nåde.”

Ordene kunne komme fra en stolt landstræner eller en klubtræner, som havde haft held til at lokke Daniel Agger væk fra Liverpool. Men det er en helt anden, der har fået Agger på holdet.

Solid lancerer i disse måneder sit nye jeans-koncept The Denim Journey, og CEO Peter Mazur kan ikke skjule glæden over, at Daniel Agger i den forbindelse har sagt ja til at være Solid’s frontfigur i lanceringen.

”De ting, som Daniel står for, og den måde han repræsenterer Danmark på, er fuldstændig i tråd med Solid’s værdier. Vi er stolte af at være danske og eksponent for dansk design og kvalitet. Vi har kæmpet for at nå den position, som vi har inden for men’s fashion i både Norge, Danmark og Europa, men vores ambitioner rækker langt videre. Derfor er Solid og Daniel Agger et godt makkerpar,” forklarer Peter Mazur.

Han beskriver Solid som en virksomhed, der – ligesom Daniel Agger – har begge ben på jorden til trods for de store ambitioner. Ifølge Peter Mazur er det endnu en af grundene til, at Solid og Daniel Agger er et godt og troværdigt makkerpar.

Daniel Agger glæder sig over samarbejdet med Solid.

”Jeg er stolt af at være dansker og af at repræsentere Danmark – både i Liverpool og på landsholdet. Når en virksomhed, der repræsenterer de samme værdier og den samme stolthed, gerne vil samarbejde om at markedsføre sig ud fra de værdier, så synes jeg, det er spændende. Og så synes jeg ganske enkelt, at tøjet er fedt,” siger Daniel Agger.

Allerede i slutningen af 2013 vil samarbejdet mellem Daniel Agger og Solid blive tydeligt i butikker i Norge, Danmark samt det øvrige Europa, og dermed begynder en ny æra for det danske brand.

Den norske virksomhed Conseptor AS i Haugesund er ejeren bag det danske firma CNS Group A/S, som er en af Skandinaviens store tekstilvirksomheder. Solid er et af mærkerne CNS Group A/S står bag.

Subjects


Fashion