PressPort logo
https://www.pressport.com/no/news/pressreleases/dansk-arkitektfirma-skal-bygge-det-nye-tjuvholmen-hotel-3437

Dansk arkitektfirma skal bygge det nye Tjuvholmen Hotel

Pressemelding november 22, 2006 Business

Udlandets stigende interesse for dansk arkitektur fortsætter. Det danske arkitektfirma schmidt hammer lassen har netop vundet en vigtig del af det prestigefyldte byggeri i Norge, "Tjuvholmen Hotel & Hotel-apartments" på havnefronten i det centrale Oslo.

Der er tale om et prestigefyldt byggeri, når schmidt hammer lassen skal bygge i alt 12.000 m2 luksus-lejligheder i det centrale Oslo. De luksuriøse lejlighederne får udsigt over vandet og flere af lejlighederne vil få deres egen private taghave i boligblokkene der med fødderne i havnekanten rejser sig i 10-11 etager, mens det tilhørende hotel bliver på otte etager. Omkring halvdelen af de eksklusive lejligheder, som schmidt hammer lassen skal bygge, vil blive solgt som ejerlejligheder, mens resten skal udlejes til blandt andet turister. Projektet har en værdi på over 250 mio. kroner.

”Vi er stolte over at være med til at udforme Tjuvholmen og på den måde vise, at vi som førende dansk arkitektfirma er med ved endnu et prestigefyldt udenlandsk projekt. Samtidig understøtter det vores beslutning om, også i fremtiden, at satse på udvalgte markeder i udlandet herunder det norske” siger John F. Lassen, partner i arkitektfirmaet schmidt hammer lassen.

Det er ikke første gang at det danske arkitektfirma, som i Danmark står bag bl.a. Den Sorte Diamant i København og ARoS i Århus oplever succes hos nordmændene. Schmidt hammer lassen har været på det norske marked i længere tid og har vundet adskillige prestigefyldte arkitektkonkurrencer, herunder den nye domkirke i Alta, som er tegnet i samarbejde med Signatur Arkitekter i Stavanger. I øjeblikket er schmidt hammer lassen ved at opføre Norges største tekniske gymnasium Thor Heyerdahl Videregående Skole i Larvik.

Tjuvholmen er en gammel havnekaj, der i disse år er ved at forvandle sig til en ny bydel i midten af Oslo. Når bydelen står færdig i 2012 vil den udover ”Tjuvholmen Hotel & Hotel apartments" indeholder op til 1.200 boliger, restauranter, grønne områder og en skulpturpark, et kunstmuseum, et oplevelsescenter samt et udsigtstårn. Det er den norske arkitekt Niels Torp, der har stået for masterplanen af området, hvor der er blevet lagt vægt på, at flere forskellige arkitekter designede bygningerne for at få mangfoldighed i projektet.

Fakta om byggeriet samt pressebilleder kan downloades fra vedlagte fakta-ark

Kontakter


Emner


Business