PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rodekors/pressreleases/vikinger-samler-ind-for-r%C3%B8de-kors-12382

Vikinger samler ind for Røde Kors

Pressemeddelelse september 12, 2011 Humanitær

Vikingespillene i Frederikssund har meldt sig til at samle ind for Røde Kors og får til gengæld en gratis hjertestarter og førstehjælpskursus til en værdi af 30.000 kr.

Røde Kors uddeler igen i år 30 hjertestartere på landsplan til lokale fritids- og idrætsforeninger, der deltager i Røde Kors’ landsindsamling den første søndag i oktober.

I Frederikssund er det i år kommet Vikingespillene til gode. Vikingerne har meldt sig til at dække 50 indsamlingsruter i lokalområdet.

Samarbejdet er en del af kampagnen ’Red Flere Liv’, og i alt 20 fritids- og idrætsforeninger har indtil nu meldt sig til. Udover hjertestarteren får de et førstehjælpskursus for 10 personer til en samlet værdi af 30.000 kr.

Sidste år deltog 23 fritids- og idrætsforeninger i kampagnen med mere end 1.000 frivillige indsamlere. De samlede over en million kroner ind til de svagest stillede herhjemme og i udlandet.

Interesserede foreninger kan stadig nå at melde sig til. Læs mere om kampagnen på rødekors.dk.

Kontakter


Emner


Humanitær