PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rodekors/pressreleases/st%C3%B8t-op-om-r%C3%B8de-kors-med-din-gamle-bh-22995

Støt op om Røde Kors med din gamle BH

Pressemeddelelse oktober 11, 2016 CHANGE Undertøjskampagne Røde Kors Donation

I anledningen af undertøjskæden CHANGE Lingeries 15-års fødselsdag kan du donere din gamle BH og støtte Røde Kors’ arbejde.

IMG 6435

Efteråret er på vej, og det er tid til at få ryddet ud i skabet for at gøre plads til den nye sæson. I stedet for at smide din gamle BH ud kan du aflevere den hos CHANGE Lingerie og støtte op om Røde Kors’ hjælpearbejde verden over.

Vi ønskede os at arbejde sammen med en hjælpeorganisation, der støtter kvinder over hele verden, og som gør en forskel i arbejdet med at mindske problemerne i verdens mest udsatte lande – derfor faldt valget på Røde Kors. Ved at sætte donationsbokse op i alle vores butikker viser vi vores kunder, både hvor nemt det er at donere, og hvor givende det er for en selv”, udtaler Claus Walther Jensen, CEO Change of Scandinavia. 

Når du afleverer din BH i butikken, får du ikke bare ryddet ud i skabet. Du får også mulighed for at købe et lækkert sæt nyt lingeri til dig selv fra blot 199 kr.

Foruden de BH’er, der bliver afleveret i butikkerne, donerer CHANGE Lingerie 15.000 ekstra stykker lingeri til Røde Kors’ hjælpearbejde.

”Kampagnen her er en rigtig god mulighed for at sprede budskabet om vores arbejde til CHANGEs kunder og ikke mindst få genbrugt en masse BH’er, som kan gøre en stor forskel for vores hjælpearbejde”, fortæller Birgitte Mabeck, Chef for Fundraising og marketing i Røde Kors.

Vis, at du donerer din BH på #changedonate eller støt kampagnen med 25 kr. ved at sende en sms til 1240 med teksten CHANGE. Så er du med i konkurrencen om lækkert nyt lingeri til en værdi af 10.000 kr.

Kampagnen kører i alle CHANGE Lingerie forretninger fra 29. september til 30.oktober 2016.

Kontakter


Emner


CHANGE Undertøjskampagne Røde Kors Donation