PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rodekors/pressreleases/sahel-sulter-igen-13809

Sahel sulter igen

Pressemeddelelse juni 28, 2012 Humanitær

18 millioner mennesker er lige nu ramt af en alvorlig tørke i Sahel-bæltet i Vestafrika. Situationen risikerer at udvikle sig til en egentlig sultkatastrofe. Derfor starter Røde Kors nu en indsamling.

42-årige Mariama Amadou fra Niger sidder og venter i et ernæringscenter for underernærede børn. Hun er gået fem km for at komme her. Hendes lille datter Salamou på ti måneder er akut underernæret. Hun vejer kun tre kilo, som om hun i følge sin alder burde veje 10 kilo. I marts mistede Mariama sin femårige søn på grund af underernæring.

"Det er svært for mig at se mine børn sådan. Det gør mig meget ked af det. Mit største håb er, at mine børn er raske og har mad," fortæller hun. På grund af tørken har hun kun råd til at give sine børn et måltid mad om dagen.

Situationen i Sahel-bæltet er alvorlig. Hvis ikke, vi gør noget nu, riskerer vi, at det udvikler sig til en egentlig sultkatastrofe som sidste år på Afrikas Horn.

Røde Kors starter nu en indsamling for at hjælpe tørkeramte som Mariama. Læs mere på: www.rodekors.dk

Kontakter


Emner


Humanitær