Røde Kors matcher rekordmange julegæster og værter
Pressemeddelelse december 22, 2014 Røde Kors Julevenner Jul.295 julegæster og værter er netop blevet matchet i Røde Kors’ ’Julevenner’-aktivitet, hvor gæstfrie værter juleaften åbner deres hjem for mennesker, der ellers skulle sidde alene. Det er det højeste antal matches i de tre år, juleaktiviteten har eksisteret.
295 steder rundt om i landet vil der juleaften være ekstra gæster rundt om julebordet. Her er gæstfrie juleværter nemlig blevet matchet med mennesker, der mangler selskab juleaften. Det sker gennem Røde Kors’ aktivitet ’Julevenner, der har eksisteret de seneste tre år.
Det er det højeste antal matches nogensinde – sidste år blev 176 juleværter- og gæster matchet, mens tallet i 2012 var 138.
Røde Kors’ mål i år var at matche 300 gæster og værter, fortæller præsident i Røde Kors Hanna Line Jakobsen – et mål der altså stort set er nået.
”I Røde Kors arbejder vi året rundt på at bekæmpe ensomhed gennem vores forskellige aktiviteter. Men det er især i julen, ensomheden mærkes, hvis man ikke har familie eller venner at fejre jul med. Derfor er jeg rigtig glad for, vi nu kan hjælpe 295 mennesker, der ellers skulle sidde alene i julen, med at få en god juleaften,” siger Hanna Line Jakobsen og fortæller, at Røde Kors har modtaget flere glade hilsner fra julegæster, der glæder sig til juleaften.
Der er blandt andet kommet denne anonyme besked:
”Jeg skal være gæst hos en familie med to børn og to bedsteforældre. Det bliver meget spændende! For første gang i mange år skal jeg købe julegaver til nogen. Jeg glæder mig helt til denne traditionsrige dag, fordi jeg ikke skal være alene og endnu mere fordi, der er nogen, der har plads til mig derude. Det er stort.”
Flest ensomme unge og ældre
263.000 danskere føler sig ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil ofte alene på tidspunkter, hvor de hellere ville være sammen med andre.
Den Nationale Sundhedsprofil viser, at det mest er ældre og unge, der føler sig alene. Af de 157.000 adspurgte svarer 8,1 procent af de 16-24-årige, at de ofte føler sig uønsket alene, og det samme gør 9,2 procent af dem, der er 75 år eller ældre.
For yderligere information kontakt:
Pressemedarbejder i Røde Kors Julie Lorenzen på 3525 9212 eller Røde Kors’ pressetelefon på 4041 4173
Billedtekst: Kathrine Friis og hendes familie har sagt ja til at åbne deres hjem hjem juleaften som juleværter.
Kontakter
Julie Lorenzen
JournalistRøde Kors
✉ julor************ Vis...
☎ 35 25****** Vis...
http://www.rodekors.dk
Emner
Røde Kors Julevenner Jul.