PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rodekors/pressreleases/nordjyde-vinder-stor-frivilligpris-23226

Nordjyde vinder stor frivilligpris

Pressemeddelelse november 30, 2016 Finalist Inger Kristensen Prisvinder Gymnastik Friviillighed Nordjyde Fantastiske frivillige

Gymnastikformand Inger Kristensen fra Pandrup i Nordjylland vinder årets ’Oscar for frivillige’ - frivilligprisen Fantastiske Frivillige.

O37A2438

Inger Kristensen er årets mest Fantastiske Frivillige.

Knap 500 fantastiske frivillige fra hele landet var nomineret til den fornemme frivilligpris gennem en åben nomineringsproces på hjemmesiden www.fantastiskefrivillige.dk.

Herefter udvalgte en jury 10 finalister, og blandt dem var det altså Inger Kristensen, der løb med sejren til sidst.

Den 66-årige gymnastikformand blev kåret til en konference i København, som foregik i Røde Kors’ nye frivillighus, hvor temaet netop var… frivillighed.

Præmien består – udover æren – af en check på 25.000 kroner, sponsoreret af Coop, til at udbrede eller fortsætte det gode arbejde.

Se alle 10 finalister fra hele landet længere nede…

Overvældet

Inger Kristensen siger:

”Jeg er utrolig glad for at få prisen, men også ydmyg, for mange andre gør sig jo også fortjent til den. Det er fantastisk at stå blandt de andre finalister, for vores frivillige arbejde er så mangfoldigt. Man gør jo det, man brænder for. Tak for prisen!,” siger prisvinder Inger Kristensen, der også allerede ved, hvad præmien på de 25.000 kroner skal gå til:

”Det er ikke mig alene, der skal bestemme det, men jeg vil da anbefale, at de går til videreuddannelse af vores instruktører og ledere.”

Hanna Line Jakobsen, (frivillig) præsident for Røde Kors, siger:

”Inger er personificeringen af den ydmyghed, der skal til, når man er leder for frivillige. Hun inddrager dem og skaber aktiviteterne i fællesskab med dem. Og det er hele pointe, når vi taler om fremtidens frivillighed: Det skal være på de frivilliges præmisser, når man vil starte nye initiativer op.”

Ingers nominering:

Inger Kristensen blev nomineret med følgende begrundelse:

”Inger Kristensen gør en kæmpe forskel i vores lokalområde! Hun er formand for PGU Pandrup, en forening som i dag tegner knap 1400 medlemmer, og som startede for 90 år siden med ren gymnastik. I dag tegner klubben både gymnastik, løbeklub, seniorklub, fitnesscenter og en event afdeling i et tyndtbefolket område i Jammerbugt Kommune!

Inger formår ved sin tilstedeværelse at skabe varme og give medlemmer, såvel som ledere, medejerskab i foreningen. Hun lytter, diskuterer og handler - der er altid noget nyt, innovativt og spændende i støbeskeen hos Inger...netop fordi hun formår at få os alle med i spil uanset hvilken tilknytning vi har til foreningen.

Gymnastikafdelingen er Ingers hjertebarn. Her kommer hun ofte forbi træningerne og kender stadig, i en alder af 65 år, navnene på stort set alle børnene - og hun varetager DGI Sundhedsidræt i området. Som formand for Folkeoplysningsudvalget kommer politik også med i spil, men Inger er ALTID med på gulvet når der skal ryddes op eller serveres!”

Inger Kristensen – blå bog:

  • 66 år gammel.
  • Formand for idrætsforeningen PGU Pandrup, der bl.a. byder på gymnastik, løbeklub, seniorklub og fitnesscenter.
  • Gift med Poul og har tre voksne børn, tre svigerbørn og fem børnebørn.

De 10 finalister:

Jørgen Mathiasen, Manden bag ”Del Maden”, Østjylland – se nominering. Kontakt: 2031 6320

Inger Kristensen, formand for PGU Pandrup, Nordjylland – se nominering. Kontakt: 4015 7545

Kenneth Larsen, spejderleder, koordinator mm., KBH Omegn – se nominering. Kontakt: 6085 0222

Aligo Francis, Stifter af Næstved Afrika, Sjælland – se nominering. Kontakt: 2992 0530

Claus Antony Bang Andersen, webmaster, Østjylland – se nominering. Kontakt: 6089 4599

Annebeth Runge Gjessing, stifter af kvindekrisecenter, Bornholm – se nominering. Kontakt: 5691 1543

Svend Schütt, stifter af foreningen KGGO, Sydjylland – se nominering. Kontakt: 6171 4607

Jonas Wiederholt Larsen, URK aktivitetsleder, Vestjylland – se nominering. Kontakt: 2275 7635

Elizabeth K. Adams, aktivitetsleder Kongelunden, KBH Omegn – se nominering. Kontakt: 2712 3005

Henrik Christensen, FDF leder, Sydjylland – se nominering. Kontakt: 2891 3481

Om prisen:

Prisen til Danmarks fantastiske frivillige skal være med til at sætte fokus på og øge interessen for det frivillige arbejde. De frivillige gør en stor og vigtig indsats, og netop inddragelsen af frivillige kan være med til at løse nogle af de velfærdsudfordringer, som vi står overfor i fremtiden. De frivillige fortjener tak.

Prisen blev lanceret sidste år af Samvirke, og videreføres i år af Røde Kors i et samarbejde med Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse.

Sidste år vandt Merete Bonde Pilgaard prisen.

Læs mere om prisen og se alle de næsten 500 nominerede frivillige på http://fantastiskefrivillige.dk/

Juryen kan også ses på http://fantastiskefrivillige.dk/jury

Yderligere information og kontakt:

John Engedal Nissen, projektleder for Fantastiske Frivillige, Røde Kors, Mobil: 2066 2822, mail: [email protected]

Inger Kristensen, prisvinder, Fantastiske Frivillige, kan kontaktes på mobil: 4015 7545 og mail: [email protected]

Fotos må anvendes ved akkreditering af Fotograf: Peter Sørensen.

Kontakter


Emner


Finalist Inger Kristensen Prisvinder Gymnastik Friviillighed Nordjyde Fantastiske frivillige