PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rodekors/pressreleases/her-er-de-10-finalister-for-frivilligprisen-fantastiske-frivillige-23139

Her er de 10 finalister for frivilligprisen Fantastiske Frivillige

Pressemeddelelse november 14, 2016 Fantastiske frivillige Finalister Pris Frivillige Røde Kors Frivillighed

Danmarks 10 mest fantastiske frivillige er fundet. Blandt de cirka 500 indstillede frivillige fra hele landet har juryen nu udvalgt 10 særligt fantastiske frivillige. Vinderen offentliggøres og kåres 30. november i København.

Røde Kors hylder i samarbejde med Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse Danmarks mest fantastiske frivillige. Dem der har overskud til at være noget for os andre. De fortjener at blive anerkendt for deres ulønnede engagement.

Og nu har borgere over hele landet hjulpet os med at finde frem til hundredvis af eksemplariske frivillige, der uselvisk lægger stort engagement og energi i at gøre en forskel for andre. Omkring 500 frivillige er blevet indstillet fra hele landet – alt fra læsehunde til spejderledere, lektiehjælpere og boksetrænere.

DE 10 FINALISTER

Juryen har nu udvalgt 10 særligt fantastiske frivillige blandt disse - 10 finalister, som er med i slutspurten om at blive vinderen af frivilligprisen Fantastiske Frivillige, der uddeles 30. november i København i forbindelse med en konference om frivillighed.

De 10 finalister er følgende - i vilkårlig rækkefølge:

Jørgen Mathiasen, Manden bag ”Del Maden”, Østjylland
Se nomineringen af ham her: http://fantastiskefrivillige.dk/2391.aspx
Kontakt: 2031 6320

Inger Kristensen, formand for PGU Pandrup, Nordjylland
Se nomineringen af hende her: http://fantastiskefrivillige.dk/1951.aspx
Kontakt: 4015 7545

Kenneth Larsen, spejderleder, koordinator mm., KBH Omegn
Se nomineringen af ham her: http://fantastiskefrivillige.dk/1956.aspx
Kontakt: 6085 0222

Aligo Francis, Stifter af Næstved Afrika, Sjælland,
Se nomineringen af ham her: http://fantastiskefrivillige.dk/1889.aspx
Kontakt: 2992 0530

Claus Antony Bang Andersen, webmaster, Østjylland
Se nomineringen af ham her: http://fantastiskefrivillige.dk/1974.aspx
Kontakt: 6068 5768

Annebeth Runge Gjessing, stifter af kvindekrisecenter, Bornholm
Se nomineringen af hende her: http://fantastiskefrivillige.dk/1953.aspx
Kontakt: 5691 1543

Svend Schütt, stifter af foreningen KGGO, Sydjylland
Se nomineringen af ham her: http://fantastiskefrivillige.dk/1878.aspx
Kontakt: 6171 4607

Jonas Wiederholt Larsen, URK aktivitetsleder, Vestjylland
Se nomineringen af ham her: http://fantastiskefrivillige.dk/2178.aspx
Kontakt: 2275 7635

Elizabeth K. Adams, aktivitetsleder Kongelunden, KBH Omegn
Se nomineringen af hende her: http://fantastiskefrivillige.dk/2252.aspx
Kontakt: 2712 3005

Henrik Christensen, FDF leder, Sydjylland
Se nomineringen af ham her: http://fantastiskefrivillige.dk/2349.aspx
Kontakt: 2891 3481

PRISUDDELING

Onsdag den 30. november 2016 uddeles Fantastiske Frivillige prisen til en konference om frivillighed i Røde Kors’ nye frivillighus på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø. Juryen har udvalgt vinderen blandt de 10 finalister.

OM PRISEN

Prisen blev lanceret sidste år af Samvirke og videreføres i år af Røde Kors i et bredere samarbejde.

Formålet med prisen er at sætte fokus på og øge interessen for det frivillige arbejde. De frivillige gør en stor og vigtig indsats, og netop inddragelsen af frivillige kan være med til at løse nogle af de velfærdsudfordringer, som vi står overfor i fremtiden.

Nomineringen var åben fra 1. september til 1. november på www.fantastiskefrivillige.dk. Herefter er 10 finalister udvalgt. Den 30. november offentliggøres vinderen og får tildelt en præmie på 25.000 kroner sponsoreret af Coop til at fortsætte eller udbrede det gode arbejde. Det sker i forbindelse med en konference om frivillighed i Røde Kors’ nyåbnede Frivillighus i København.

”Frivillige yder en helt uvurderlig indsats. Deres betydning kan ikke understreges nok. Derfor glæder vi os til at anerkende og hylde de mange fantastiske frivillige landet over for deres store engagement,” siger Hanna Line Jakobsen, præsident i Røde Kors.

Målet er, at alle regioner i Danmark skal være solidt repræsenteret med frivillige. Så uanset om du bor i Skagen, Skælskør eller Skibby, er din nominering velkommen.

”Vi håber, at vi modtager rigtig mange nomineringer fra hele landet, så den mangfoldige og store indsats, som frivillige overalt yder, kommer frem i lyset. Lige fra vågekonen og den arbejdsomme fodboldtræner til den engagerede mentor og frivillige ungdomsleder. De fortjener alle stor tak,” siger Hanna Line Jakobsen.

For yderligere information, kontaktinfo til finalister eller fotos, kontakt:

John Engedal Nissen, projektleder, Røde Kors, mob: 20 66 28 22, mail: [email protected]

Kontakter


Emner


Fantastiske frivillige Finalister Pris Frivillige Røde Kors Frivillighed