PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/realmaeglerne/pressreleases/vil-v%C3%A6re-boligejernes-stemme-25591

Vil være boligejernes stemme

Pressemeddelelse maj 28, 2019 Bolig Boligmarked Social media Social media marketing Kommunikation Pressekontakt

RealMæglerne og BoligOne deltager i Folkemødet 2019 i et samarbejde på tværs af kommunikation og marketing. Dels for at trække på styrkerne i de to formidlingsformer, dels for at underbygge en fælles ambition om at blive boligejernes stemme.

RealCyklen

– Vi vil gerne være boligejernes stemme. Både hvad angår nuværende og kommende boligejere. Derfor vil vi forsøge at bygge bro i forbindelse med Folkemødet via en kampagne, som går på tværs af kommunikation og marketing i kæden, fortæller Mikkel Milsgaard, presse- og kommunikationsansvarlig i RealMæglerne og BoligOne.

Grøn bevægelse

Kampagnen går i al sin enkelthed ud på at formidle boligpolitiske spørgsmål fra boligejerne til boligordførerne på Christiansborg ved at møde politikerne i Folkemødets demokratiske rammer.

– Vores team består af undertegnede og kædens Digital Manager Daniel Christensen. Vi kommer til at cykle rundt på nogle specialfremstillede, sammenklappelige mini-elcykler for at understøtte den grønne dagsorden i Folkemødet. På sigt vil vi gerne medvirke til at skubbe til en grøn bevægelse i boligbranchen, og derfor er det et perfekt signal at sende på nogle iøjnefaldende cykler. Tag cyklen i stedet for bilen, fortæller Mikkel Milsgaard.

Vil gerne løfte autenticiteten på SoME

Kampagnen kommer til at køre frem til Folkemødet, og under Folkemødet vil politikernes svar på boligejernes spørgsmål blive offentliggjort på SoMe-kanaler hos RealMæglerne og BoligOne.

– Vi vil gerne løfte interaktionen og autenticiteten på vores SoMe-kanaler. Det er en mulighed for at skabe værdi for de følgere, vi har, og give dem en indgang til at komme til orde og stille de spørgsmål inden for boligområdet, som de måtte brænde inde med. Jeg tror på, at vi kan aktivere vores følgere og skabe content, som giver værdi for andre, så det ikke bare er endnu et opslag med ”tag en ven”, men et reel forsøg på at bygge en direkte bro mellem vores følgere og vores politikere, fortæller Daniel Skjøth Christensen og uddyber:

– Men vi kommer ikke til at være mikrofonholdere for hverken politikerne eller boligejerne. Vi kommer til at udvælge de mest aktuelle og interessante boligspørgsmål, og så vil debatten forhåbentlig køre videre i kommentarfeltet, så vi bliver en form for vært.

En god gimmick

Cyklerne, der er udstyret med logo og flag fra hhv. RealMæglerne og BoligOne, vil i forbindelse med kampagnen blive udloddet som ”lettere brugte” præmier, fordi de jo har deltaget i Folkemødet, inden de gives videre til de heldige vindere.

– Det gør vi selvfølgelig, fordi det er en god gimmick, og fordi det vil skabe maksimal opmærksomhed om sagen. Det har taget os forholdsvis lang tid at opdrive og udvikle cyklerne, men sammenlagt er det et lille spend i forhold til den trafik, vi forventer, fortæller Daniel Skjøth Christensen.

Er der, hvor tingene sker

RealMæglerne og BoligOne forventer at kunne producere mellem fem og 10 videoindslag under Folkemødet. Derefter vil kampagnen blive fulgt op af én eller flere del-kampagner.

– Det vil sige, at vi udkommer med aktuelt indhold, mens Folkemødet følges i hele landet. Forhåbningen er da, at ét eller flere medier finder spørgsmålene og besvarelserne så relevante, at de vælger at gå videre med en ny vinkel på det, slutter Mikkel Milsgaard.

Emner


Bolig Boligmarked Social media Social media marketing Kommunikation Pressekontakt