PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/realmaeglerne/pressreleases/husk-nu-udkantsdanmark-k%C3%A6re-politikere-26427

Husk nu udkantsdanmark, kære politikere

Pressemeddelelse september 26, 2020 Boligmarked Ejendom Finansloven Finanslov

Regeringen forsøger at balancere som en tjener med to varme tallerkner i hver hånd og tænker grønt og Corona i finansloven for 2021. “Men parkér nu ikke de gode initiativer på boligmarkedet, som sikrer retfærdighed og tryghed i økonomien,” siger stor mæglerkæde.

Preben Angelo pressefoto6

Det er ikke længe siden, at regeringen fremsatte sit forslag til *finanslov for 2021.

Link: https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/forslag-til-finanslov-for-2021/

Lige nu bølger forhandlingerne så frem og tilbage på borgen.

Første behandling var i starten af september. Herefter blev det sendt tilbage til udvalget. Og sådan går det frem og tilbage, indtil der er et forlig. Det hele vedtages ved 3. behandlingen i december.

RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark opfordrer i kampens hede politikerne til ikke at glemme fire vigtige områder for boligejerne.

Finansloven for 2021 blev af finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen i august beskrevet som en “Corona-finanslov“, hvor ...

“... regeringen sætter retningen for vores vej ud af (corona)krisen og lægger linjerne til en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.“

- Men, kære politikere. Glem nu ikke de områder på boligmarkedet, hvor I allerede var godt på vej. Se muligheder frem for begrænsninger. Boligmarkedet har vist sig at klare sig bedre, end I og økonomerne frygtede. Der er handlet boliger og fritidshuse som aldrig før, siden I lukkede Danmark ned, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

Derfor mener han, at det er de områder, som også var på tapetet før Covid-19 meldte sin ankomst, man skal holde fast i:

1: Husk Udkantsdanmark og boligejerne der. Mange vil gerne bo der, men har svært ved at få lov til at låne, da murstensværdien vurderes for lavt. Hjælp dem, så kanterne kan blomstre.

2: Husk de unge. De holdes i dag væk fra ejerboligmarkedet grundet høje udbetalingskrav, personkreditvurdering ift. husstandsindkomst og fastforrentede lån over 30 år, som ingen tager. Hjælp dem ind på boligmarkedet, så de kommer væk fra de dyre lejeboliger.

3: Husk de ældre … hvoraf mange fortsat spiser af de mursten, de har brugt liv om at spare ned på. Kan de ikke i deres alder få lov til at betale en smule mindre i lejeværdi og grundværdi, som det engang hed, og som det faktisk fortsat bør hedde? For skatterne er der fortsat. De er bare blevet højere.

4: Offentlige vurderinger. Vi har travlt med at sætte gang i Danmark ved at frigive opsparede feriepenge … hvad med de 13 milliarder kroner, som er opkrævet for meget i boligskatter? Kan boligejerne ikke snart få bare halvdelen tilbage?

Rammer for finanslov:

* Regeringen skal i henhold til grundlovens § 45, stk. 1, fremsætte forslag til finanslov for det kommende finansår senest fire måneder før finansårets begyndelse. Da finansåret følger kalenderåret, skal forslaget fremsættes inden udgangen af august. Regeringen fremsatte således forslag til finanslov for 2021 torsdag d. 31. august 2020 kl. 12.

Kontakter


Emner


Boligmarked Ejendom Finansloven Finanslov