PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/realmaeglerne/pressreleases/boligmarkedet-g%C3%A5r-amok-26302

Boligmarkedet går amok

Pressemeddelelse maj 29, 2020 Villa Fritidsbolig Ejendomsmægler Rekord resultat COVID-19 Corona-virus Lejligheder

Salget af boliger buldrer frem i maj. Hos RealMæglerne nærmer fremgangen sig 30 procent i forhold til 2019, og måneden er ikke engang slut endnu. Det er samtidig den bedste salgsmåned i kædens historie siden 1988. – Vanvittig udvikling, siger direktøren.

Gult hus solgt

Med få dage tilbage af maj ligger RealMæglerne næsten 30 procent over sidste års niveau, mens man slutter hele 40 procent over 2018.

– Det er den bedste salgsmåned i kædens historie siden 1988. Det er en helt vanvittig udvikling, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne med 105 butikker i Danmark.

Boliger sælges i et rekordhøjt tempo, og mæglerne kan næsten ikke få armene ned.

– Det har aldrig været et bedre tidspunkt end nu at sælge sin bolig. Og det gælder både lejligheder, fritidsboliger og huse. Køberinteressen er høj, boliglånene har lave renter og udbuddet er lavt. Det vil sige, at der er rigtig, rigtig gode muligheder for at sælge, siger Preben Merrild Angelo.

RealMæglerne har netop gennemført en spørgeundersøgelse hos mæglerne, der dokumenterer, at prisudviklingen under Coronakrisen har bevæget sig i positiv retning.

Læs om prisudviklingen for fritidshuse her: Coronakrise forgylder fritidshusejerne

Kontakter


Emner


Villa Fritidsbolig Ejendomsmægler Rekord resultat COVID-19 Corona-virus Lejligheder