PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rbmaegler/pressreleases/sommerhussalg-steget-28-pct-25859?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=Subscription&utm_content=pressrelease

Sommerhussalg steget 28 pct.

Pressemeddelelse august 23, 2019

Sammenligner man de første seks måneder af 2019 med de første seks måneder af 2018, er sommerhussalget eksploderet. På landsplan er det steget med 28 procent. – Det skyldes nye udlejningsregler, siger Preben Merrild Angelo, direktør i RealMæglerne og BoligOne.

Læsø sommerhus

Salget af sommerhuse når nye højder. Siden 2018 er det steget med 28 procent på landsplan. Alene i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne og BoligOne er det steget med 28,5 procent.

– Det skyldes nye udlejningsregler, siger Preben Merrild Angelo, direktør i RealMæglerne og BoligOne.

Læs mere her: https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/derfor-skal-du-leje-sommerhuset-ud-mens-det-er-til-salg

– Nye skatte- og belåningsregler har gjort det nemmere at være sommerhusejer, hvilket har sat gang i markedet igen. Med et bundfradrag på 40.900 kroner på lejeindtægten er det muligt at eje sommerhuset uden ret store omkostninger, sagde Thomas Jacobsen, markedsdirektør i RealMæglerne og BoligOne, tidligere på måneden.

Læs mere her: https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/sommerhus

Plads til 10.000 flere

På trods af stigningen i salget af sommerhuse er markedet for udlejning ikke mættet endnu.

Både hos Sol og Strand (feriehusudlejning) og Campaya.dk (søgemaskine for feriehuse) fortæller man, at der akut er behov for 5.000 flere udlejningshuse – og på sigt er det op til 10.000 flere.

I sommerferien 2019 har udlejningsbureauerne meldt alt udsolgt. Det samme er tilfældet i masser af de uger, der ligger uden for højsæsonen. Pt. er det lige under 40.000 af de 230.000 sommerhuse i Danmark, der lejes ud via bureau.

130.000 kroner om året

Det øgede bundfradrag har fået mange til endelig at købe drømmesommerhuset, fordi lejeindtægter og bedre finansieringsmuligheder er helt afgørende for dem for at kunne eje huset.

– Vi ved, at for nogle sommerhusejere er udlejning et væsentligt supplement til deres økonomi, så det kan lade sig gøre, fortæller Per Dam, der er administrerende direktør i Sol og Strand.

Hvad det enekelte hus kan indbringe i lejeindtægter er dog afhængigt af flere forskellige faktorer. Men Claus Pedersen, der er CEO i Campaya.dk, rammer det således ind:

– Det giver ikke mening at kigge på gennemsnitstal for lejeindtægter, da der er stor forskel på fritidshusene og faciliteterne i dem. Men kigger du fx på et standardhus i det midtjyske, kan ejeren sagtens tjene 130.000 kroner om året eller mere i ekstra lejeindtægt efter bureausalær.

Ligger sommerhuset ved vestkysten, er indtægten en del højere. Tilsvarende hvis det var større og havde flere faciliteter.

Beliggenhed og faciliteter er afgørende

For at opretholde en god lejeindtægt er det afgørende, at fritidshuset har en god beliggenhed og har gode faciliteter.

Se Top 10 over de mest benyttede søgekriterier hos Sol og Strand her:

  1. Ankomstdato
  2. Rejsemål/Destination
  3. Internet – JA
  4. Pris
  5. Vandafstand
  6. Swimmingpool
  7. Antal personer
  8. Husdyr – JA
  9. Spabad
  10. Kategorisering

Kilde: Sol og Strand

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at internet er placeret så højt på listen.

– Ønsker man at leje ud i en større del af året end bare højsommeren, så hjælper det, at sommerhuset har faciliteter som fx indendørs pool. Huse, der indbyder til forskellige fællesaktiviteter som pool-/billardbord el.lign., er også i høj kurs, supplerer Claus Pedersen.

Fakta om sommerhusudlejning:

  • Ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening er der, på landsplan, akut behov for 5.000 flere sommerhuse - på sigt 10.000 flere - for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
  • 5.000 sommerhuse svarer til ca. 35.000 flere senge. Det svarer til det samlede antal hotelsenge i hovedstadsregionen. Samlet vil det give ca. 2,5 millioner flere overnatninger om året.
  • Udlejning af feriehuse har stor samfundsøkonomisk betydning, idet hvert hus skaber en lokal omsætning på 400.000 kroner, og for hver tre huse, der kommer til udlejning, skabes et nyt fuldtidsjob.

Kontakter


Emner


Fritidsbolig Udlejning Ejendomsmægler Boligmarked