PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rbmaegler/pressreleases/historisk-rekord-boligsalget-stak-af-i-januar-26182

Historisk rekord: Boligsalget stak af i januar

Pressemeddelelse februar 4, 2020

Som ejendomsmægler har det været svært at få armene ned i årets første måned. Danskerne har handlet boliger som aldrig før. Alene i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne er der solgt 43 pct. flere boliger i januar 2020 end i januar 2016.

Rekordsalg januar RM

Noget tyder på, at rekordsalget af boliger i 2019 kan blive overgået i 2020.

2019 bød på det bedste salgsår i Danmark nogensinde. Hele 194 mia. kroner investerede danskerne i boliger, viser tal fra Boligsiden.dk. Det er en stigning på 7,3 pct. ift. 2018.

Hos RealMæglerne forudser man, at det er en udvikling, som fortsætter i 2020:

– Salget er fortsat i ufortrødent tempo i 2020. Helt uden at stige i antallet af butikker på landsplan har vi oplevet en all-time rekord for salg af boliger i en januar måned. Det er ganske enkelt en historisk rekord, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

Sammenlignet med salgstallet i januar 2019 er det en stigning på 23 procent!

At danskerne netop nu går amok i bolighandler skyldes, at der er tryghed på boligmarkedet:

– Der er lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse. Boligpriserne er stabile og stiger ikke hurtigere, end køberne kan følge med. Udbud og efterspørgsel går hånd i hånd. Samtidig er der gunstige lånevilkår for dem, der har mulighed for at låne penge. Det betyder bl.a., at mange foretrækker at købe og eje i stedet for at leje, fordi det er billigere, forklarer Preben Merrild Angelo.

Det er især salget af villaer og rækkehuse, der er eksploderet, men øget salg af sommerhuse er også med til at trække statistikkerne op.

Læs mere her: https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/saa-meget-stiger-m2-priserne-paa-sommerhuse

Kontakter


Emner


Bolig Boligmarked Rekord resultat Ejendomsmægler