PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/rbmaegler/pressreleases/halv%C3%A5rsresultat-rekordsalg-p%C3%A5-boligmarkedet-25788?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=Subscription&utm_content=pressrelease

Halvårsresultat: Rekordsalg på boligmarkedet

Pressemeddelelse juli 5, 2019

RealMæglerne og BoligOne har netop frigivet salgstallene for årets første seks måneder i 2019, og de viser, at salget er steget med 5,5 procent i forhold til 2018. Villasalget fortsætter sin himmelflugt.

Udstilling

Det er salget af villaer og fritidshuse, som i særlig grad har sat skub i boligmarkedet.

– Vi havde en fantastisk april og har sådan set holdt den høje kadence siden, fortæller Preben Merrild Angelo, direktør i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne og BoligOne med i alt 130 butikker i hele Danmark.

Folketingsvalg gav ro

Sammenlignet med første halvår i 2018 er villasalget steget med 3 procent, mens salget af fritidshuse er hele 34 procent højere. Samtidig er ejerlejlighedsmarkedet så småt på vej tilbage på vanligt niveau.

Det var ikke uventet, at 2019 ville begynde godt, men alligevel ses en interessant udvikling (se vedhæftede grafik over salget fordelt på årets første seks måneder fra 2016 til 2019):

– Det er interessant, fordi salget tillige stiger i en periode, hvor vi har været gennem et langt folketingsvalg. Det er sådan med folketingsvalg, at de altid fører til uro på boligmarkedet, men det er ikke tilfældet denne gang. Politikerne har tilsikret boligejerne, at der ikke vil ske indgreb på boligmarkedet, og det har skabt ro, forklarer Preben Merrild Angelo og uddyber:

April, maj, juni er højsæson

– Samtidig har vi haft renterekord, og det har sat ekstra fut i salget.

At der sælges markant flere boliger i april, maj og juni end i de øvrige måneder i løbet af året, er der ikke noget overraskende i. Det nye er, at der altid er små udsving, men ikke i år. Én af månederne skuffer som regel en lille smule, men i 2019 ligger salgstallet i alle tre måneder højt. Det vil sige, at salgstallet samlet i de tre måneder er rekordhøjt.

Samtidig har antallet af salgsaktive emner nu i en længere periode ligget på et stabilt, højt niveau.

Naturlig følge af markedesudvikling

– Der er mange gode varer på hylderne lige nu, hvilket naturligvis øger køberinteressen. Stigningen i salget hos RealMæglerne og BoligOne er derfor en naturlig følge af et generelt stigende marked, siger Preben Merrild Angelo.

RealMæglerne og BoligOne forventer, at 2. halvdel af 2019 fortsætter på samme høje niveau.

– Vi vil nok især opleve et opsving i oktober, hvor folk har været på sommerferie, hvor de har haft tid til at fundere over livet og deres boligsituation. I oktober sætter de ofte handling på tankerne, slutter Preben Merrild Angelo.

Grafik:

Der er gang i bolighandlerne lige nu. Det bemærker RealMæglerne og BoligOne, hvor totalsalget af villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse alene i april, maj og juni 2019 således var 15,5 pct. højere end i 2016, 6 procent højere end i 2017 og 7 procent højere end i 2018.

Kontakter


Emner


Bolig Ejendomsmægler Rekord resultat Villaer Fritidsbolig Sommerhus Sommerhu