PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/realmaeglerne/pressreleases/danmarks-billigste-huse-under-350-000-kr-25831

Danmarks billigste huse (under 350.000 kr.)

Pressemeddelelse august 7, 2019 Villa Villaer Ejendomsmægler Udkantsdanmark

Kan det overhovedet lade sig gøre at købe et hus for under 350.000 kroner? Og hvad skal der til for at sælge det? RealMæglerne og BoligOne har været i salgskartoteket for at finde de billigste huse, der er på markedet lige nu.

Ullitshøjvej 111

Der er pt. syv huse, hvor udbudsprisen klemmer sig under de 350.000 kr. Heraf er fire af dem beliggende nord for Randers i Jylland, hvilket ikke er overraskende, da boligmarkedet i Nordjylland i flere år har været præget af længere salgstider og deraf større afslag i prisen i forhold til det generelle marked, hvilket så igen har sænket den gennemsnitlige kvadratmeterpris.

Nordjylland er dog ved at genfinde et stabilt niveau, hvor salgstiderne bliver kortere, og hvor boligerne sælges til udbudsprisen.

Læs mere om boligmarkedet i Nordjylland her: https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/boliger-i-nordjylland-saelges-til-prisen

Hus for under 350.000 kr.?

Landevejen 32, 5882 Vejstrup – Pris: 195.000 / BoligKvm:132

Skovhusevej 18, 9574 Bælum –Pris: 198.000 / BoligKvm: 82

Sakskøbingvej 11, 4880 Nysted – Pris: 225.000 / BoligKvm: 67

Nykøbingvej 77, 4990 Sakskøbing – Pris: 295.000 / BoligKvm: 86

Holbækvej 14B, 8950 Ørsted –Pris: 345.000 / BoligKvm: 137

Ullitshøjvej 111, 9640 Gl. Ullits (Farsø) –Pris: 345.000 / BoligKvm: 120

Korshøjvej 5, 9670 Overlade (Løgstør) – Pris: 348.000 / BoligKvm: 120

Se boligerne på Danmarkskortet her

Svært at låne

To af boligerne på listen er til salg hos RealMæglerne Rasmus Moesgaard i Farsø.

Her fortæller ejendomsmægler Trine Munk Johansen, at det største problem er belåningen. Der er flere potentielle købere, men mange af dem får nej hos banken.

– Vi har egentlig en køber på hånden til det hyggelige bondehus på Ullitshøjvej 111, et ægtepar i 50’erne, men de skal først have solgt deres nuværende bolig, så det er stadig usikkert, forklarer hun.

Begge huse er beliggende tæt ved Limfjorden, og der er både skoler og indkøbsmuligheder i nærheden, så Trine Munk Johansen er ikke i tvivl om, at køberen nok skal vise sig:

– Det skal være en køber, som kan få finansieringen på plads, selv om det er svært, når huset er i den prisklasse. Bankerne er mindre risikovillige, når vi bevæger os uden for byerne. Og så skal det være en køber, som kan gennemskue, hvordan en modernisering kan klares for relativt få midler.

Tæt på Randers Fjord

Tæt ved Randers Fjord og Gudenåens udmunding i Kattegat ligger den lille flække Holbæk i postnummer Ørsted. Her er det muligt at erhverve sig hele 137 m2 bolig for 345.000 kr.

– Det er egentlig en udmærket bolig, hvor der ikke nødvendigvis skal laves for meget, men det er nok beliggenheden, der gør, at salget trækker lidt ud, fortæller ejendomsmægler Johnny E. Andersen fra RealMæglerne Djursland.

Nærmeste købmand 7 km væk

Og her er det ikke beliggenheden i forhold til fjorden, han mener:

– Huset er beliggende i svinget på en lidt atypisk grund. Derudover er der kun 200 indbyggere i Holbæk, og nærmeste købmand er 7 kilometer væk, fortæller han.

På grund af de mange kvadratmeter vurderer Johnny E. Andersen, at både en børnefamilie og et ægtepar kunne være potentielle købere af boligen:

– Det skal være nogen, der prioriterer naturen og livet uden for byen, og som kan se sig selv i sådan et lille landsbysamfund, siger han.

Kontakter


Emner


Villa Villaer Ejendomsmægler Udkantsdanmark