PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/pressport/pressreleases/guide-s%C3%A5dan-bliver-din-pressemeddelelse-et-hit-24806

GUIDE: Sådan bliver din pressemeddelelse et hit

Pressemeddelelse september 13, 2018 Nyheder Pressemeddelelser Skriv pressemeddelelse Pressemeddelelse

PressPort har samlet en række tips til at skrive pressemeddelelser som du frit kan bruge, når du skal i gang med at skrive en pressemeddelelse der forøger din chance for omtale.

Skrivemaskine pressemeddelelser

Det kan være svært at få skrevet en god pressemeddelelse - specielt hvis man ikke har prøvet det før. PressPort har arbejdet med PR i mange år og hjælper en stor række virksomheder og organisationer med kommunikation, pressemeddelelser og udsendelse af pressemeddelelser i hele verden.

Hvis du skal til at skrive din første pressemeddelelse eller planlægger at skrive flere pressemeddelelser, kan du benytte følgende PR tips / tjekliste til at skrive pressemeddelelsen.

Vores gratis PR tips til at skrive pressemeddelelser, kan bruges som tjekliste. Det kræver øvelse at blive en god skribent og journalister bruger mange år på det, før de bliver virkelig dygtige. Har du ikke selv mod på at skrive pressemeddelelser, så kontakt PressPort - vi har masser af dygtige folk og kontakter som kan hjælpe - både med indhold, budskab og selve pressemeddelelsens tekst.

Pressemeddelelsens overskrift - sådan laver du en god overskrift til din pressemeddelelse

  • Skal være spændende og vække interesse!
    – overskriften fortæller altid hele pressemeddelelsens budskab. Overskriften skal sælge budskabet / pressemeddelelelsesteksten – gør den ikke det går man højst sandsynligt glip af omtale. Find en overskrift der er relevant for den modtager du prøver at ramme og husk, at din modtager altid er læseren - ikke journalisten eller mediet du sender til. Dvs. stil dig selv spørgsmålet om budskabet i din pressemeddelelse er interessant og relevant for læseren.
  • Pressemeddelelsens overskrift skal have relevans til resten af pressemeddelelsens tekst
  • Pressemeddelelsens overskrift skal være unik
    - en tidligere benyttet overskrift/historie kan give strafpoint hos journalisterne, men også på søgemaskinerne (Google, Bing, Yahoo m.fl.) = tabt omtale. 
    - Lav forskellige versioner af pressemeddelelsen, hvis du har flere forskellige målgrupper – fx erhvervshistorier, lokalstof, fagpresse mv.

Pressemeddelelsens underrubrik / teaser

  • Lav en underrubrik på max 2 linjer, der er en uddybning af pressemeddelelsens overskrift

Pressemeddelelsens brødtekst/indhold: 4-6 afsnit

  • De første 3-4 afsnit: 
    - Pressemeddelelsens essens skal fremgå, dvs. hvem, hvad, hvor og hvornår
  • Næste afsnit: 
    - Pressemeddelelsens betydning og perspektiv for læseren (fx ”det er nemmere, bedre, billigere”, ”nu muligt”, ”har en påvirkning på” mv.)
  • Frit slag herefter: 
    - kildeudtalelser, faktaboks, baggrundsinfo osv

Tjekliste til den gode pressemeddelelse

Overordnet:

  • Stilen i pressemeddelelsen skal altid være informerende og ikke sælgende (annoncelignende tekster betyder spild af din og journalisternes tid)
  • Sætningerne skal være klare, korte og saglige
  • Pressemeddelelsen må kun indeholde et (1) budskab. Har du flere budskaber, så lav flere pressemeddelelser
  • Stavekontrol! Vi glemmer det alle sammen af og til når vi skriver tekster (hos PressPort kan vi heller ikke sige os fri). Journalister arbejder med stramme deadlines, så din tekst skal være trykklar. Journalisterne har sjældent tid at rette din tekst og de har nemt ved at finde andre pressemeddelelser, nyheder og historier.

Pressemeddelelse layout og opbygning

  • Pressemeddelelser bør max fylde en A4-side. En pressemeddelelse er en meddelelelse - ikke en roman ;)
  • Pressemeddelelser har typisk 4-6 afsnit i alt
  • Overskrifter i pressemeddelelser bør typisk ikke indeholde firma-/produktnavne – og intet punktum
  • Husk at indsætte kontaktperson(er) med telefon (mobil og direkte), samt e-mail.
  • INGEN VERSALER eller ©®™ -tegn i teksten – pressemeddelelsen må under ingen omstændigheder ligne en annonce. Sælg altid budskabet i din pressemeddelelse med en god historie fremfor en pris eller et slagtilbud.
  • Indsæt aldrig priser i teksten ala ”Køb nu for xx kr.” – annoncelignende pressemeddelelser har som regel dårligt effekt
  • Glem ord som fantastisk, banebrydende, unik, enestående osv. – dvs. ingen selvrosende superlativer
  • Tal fra 1 til 10 skrives med bogstaver - en, to, tre, fire osv.
  • Hvis du vedlægger billeder, så husk at skrive en billedtekst til hvert billede. Når du uploader billeder til PressPorts PR-platform, så omdøb først billeder til noget sigende - så bliver det nemmere for søgemaskinerne at indeksere både dine billeder, men også dine pressemeddelelser
  • Angreb på personer og organisationer, nedgørelse af konkurrerende virksomheder og lign. undgås.

Har du brug for hjælp til at skrive din pressemeddelelse?

Har du behov for assistance med din pressemeddelelse kan du via PressPort trække på et professionelt netværk af journalister. Netværket kan hjælpe både med at skrive, omskrive, samt versionere og målrette dine pressemeddelelsers budskab. 

Ud over hjælp med tekstforfatning af pressemeddelelser, nyheder og PR-materiale, tilbyder PressPort også distribution af pressemeddelelser internationalt, medieovervågning af trykte og online medier, samt oversættelse af din pressemeddelelse.

https://www.pressport.com/dk/contact 

Kontakter


Emner


Nyheder Pressemeddelelser Skriv pressemeddelelse Pressemeddelelse