PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/o2matic/pressreleases/danskudviklet-iltrobot-p%C3%A5-vej-til-hospitaler-i-otte-europ%C3%A6iske-lande-25339

Danskudviklet iltrobot på vej til hospitaler i otte europæiske lande

Pressemeddelelse marts 7, 2019

Efter 9 års offentlig-privat samarbejde er det lykkes at godkende robotten O2matic til automatisk iltbehandling af KOL-patienter på hospitaler i hele Europa.

Hos patienten
Iltrobotten O2Matic Pro til automatisk behandling af KOL-patienter - robotten er nu på vej til hospitaler i otte europæiske lande. O2matic frigør sygeplejerskeressourcer og sikrer færre utilsigtede hændelser. Kredit: O2matic

Over 250 millioner. Så mange mennesker lever ifølge de seneste tal fra World Health Organization med lungesygdommen KOL, og 0,1% af befolkningen er så syge, at de også har behov for konstant iltbehandling i eget hjem:

”Efter en lang rejse med mange op- og nedture er O2matic nu godkendt til hospitalsbrug. Vores kliniske resultater dokumenterer, at O2matic øger patientsikkerheden på hospitaler ved kontinuerlig monitorering af patienterne og løbende tilpasser et individuelt optimalt iltniveau. O2matic frigør desuden sygeplejerskeressourcer og sikrer færre utilsigtede hændelser. Vi var ikke kommet i mål uden støtte fra Innovationsfonden,” siger Okan Ilker Görgen, CEO i O2matic.

O2matic er danskudviklet og produceres af en række danske virksomheder i Sydsjælland. Samtidigt med CE-mærkningen har selskabet indgået forhandleraftale med verdens største iltleverandør, Linde AG, der skal sælge produktet i Central- og Sydeuropa:

”Interessen for O2matic er meget stor, og produktet er på vej fra Næstved til hospitaler i Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Italien, Spanien, Polen og Schweiz. Vi er nu i fuld gang med at udvikle den næste version af produktet, der skal behandle KOL-patienterne i eget hjem,” siger Farzad Saber, CPO i O2matic.

Næste skridt er hjemmebehandling

Arbejdet med at skabe en bedre og mere sikker behandling af KOL stopper dog ikke her for Medtech-virksomheden O2matic. KOL-patienter har store behov for at komme i kontakt med sundhedssektoren og har typisk mange genindlæggelser.

Ifølge Det etiske råd og Lungeforeningen bliver KOL patienter nedprioriteret i sundhedssektoren og får ikke den nødvendige opmærksomhed. O2matic skal derfor i samarbejde med Region Hovedstaden, Region Sjælland, Medical Danmark A/S og med økonomisk indsprøjtning fra Innovationsfonden udvikle verdens første iltrobot til hjemmepatienter:

”Når en KOL-patient bliver sendt hjem, så ligger de stort set med konstant iltforsyning. Disse patienter bliver kun tilset få gange om året og skal derfor selv søge hjælp, når de føler sig usikre og utilpasse. Med en iltrobot i eget hjem med telemedicinsk overvågning giver vi patienterne større tryghed og forventer at reducere deres akutte behov for at kontakte sundhedssektoren,” siger Ejvind Frausing Overlæge, Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital.

Om O2matic

O2matic ApS blev etableret i 2017 af teamet, der siden 2011 har arbejdet på at udvikle et automatisk iltregulerende system til KOL-patienter på hospitaler. O2matic blev i 2018 ISO13485 certificeret og er nu en medtech-virksomhed.

Læs mere om iltrobotten på

Kontakter


Emner


Iltrobot KOL KOL-patient Lungesygdomme Iltbehandling Lungeforeningen O2matic Oxygen Medtech Hospital Hospitaler


Hos patienten
Iltrobotten O2Matic Pro til automatisk behandling af KOL-patienter - robotten er nu på vej til hospitaler i otte europæiske lande. O2matic frigør sygeplejerskeressourcer og sikrer færre utilsigtede hændelser. Kredit: O2matic
Hent | 0,14 MB | .jpg

O2matic Pro
Iltrobotten O2Matic Pro til automatisk behandling af KOL-patienter. Kredit: O2Matic
Hent | 0,05 MB | .jpg

O2matic team
Fra venstre: Lars Seier-Petersen – Greendale Medical Engineering og bestyrelsesmedlem O2matic ApS, Søren Hansen – Lektor DTU Elektro, Okan Ilker Görgen - CEO O2matic ApS, Ejvind Frausing – Overlæge Hvidovre Hospital og bestyrelsesformand O2matic ApS, Farzad Saber – CPO og bestyrelsesnæstformand O2matic ApS, Nils Axel Andersen – Lektor DTU Elektro, Jens Hove – Læge på Hvidovre Hospital og bestyrelsesmedlem.
Hent | 0,09 MB | .jpg

Zip og hent alle filer