PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/zumba-fitness-lancerer-ny-platform-til-global-fundraising-14004

Zumba Fitness lancerer ny platform til global fundraising

Pressemeddelelse august 20, 2012 Humanitær

Nu går Zumba Fitness i luften med en omfattende platform til fundraising, der støtter velgørenhed i hele verden. Det sker under navnet ”Zumba Love: Movin’ for Charity”.

Party in Pink Zumbathon

Zumba Fitness’ nye velgørenhedsplatform kickstartes i august med kampagnen ”Party in Pink - Zumbathon mod brystkræft”, der i Danmark støtter non-profit organisationen Pink Tribute. Zumba Fitness fokuserer på velgørenhedsinitiativer, der rejser penge til gode sager og på glæden ved at give gennem dans, fitness, venskab og kærlighed.

Den nye platform har rødder i Zumba Fitness’ populære velgørenhedsarrangementer ”Zumbathon”, der rejser penge til velgørenhed via virksomhedens globale netværk af Zumba instruktører. Zumba Fitness’ initiativ har allerede indsamlet mere end 21 millioner danske kroner til velgørenhed, der er gået til blandt andet Susan G. Komen for the Cure® og organisationens globale samarbejdspartnere – i Danmark altså Pink Tribute. Med Zumba Love håber virksomheden at gøre velgørenhed til hverdag for alle de mennesker, der elsker Zumba og danser i 125 lande.


Dansk Zumba indsamling landet over

Zumba Fitness’ officielle danske partner Pink Tribute modtager og fordeler donationer fra de mange ”Party in Pink” arrangementer landet over, der løber af stablen i efteråret:

”I år går de penge Pink Tribute modtager 100 % ubeskåret til støtte for professor og overlæge Henrik J. Ditzels prisbelønnede kræftforskning, patienttilbuddet Krop og Kræft og foreningen Børn, Unge & Sorg, der tilbyder rådgivning for børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Lørdag den 27. oktober afholder Pink Tribute også selv en større såkaldt Zumba Pinkathon for 500 deltagere på Gentofte Rådhus. Tilmeldingkan ske fra 1. september på vores website: Youtube: www.pinktribute.dk,” siger Tine Gregory, pressetalsmand og Committee Member hos Pink Tribute.

7.000 danser mod brystkræft
Velgørenhedsplatformen Zumba Love fik sin officielle debut på verdenskongressen for zumbainstruktører i Orlando, Florida i starten af august. For at fejre lanceringen afholdt Zumba Fitness en stor Zumbathon-koncert til fordel for den årlige kampagne mod brystkræft “Party in Pink”. Over 7.000 instruktører iført pink zumbatøj dansede til verdensmusik med masser af rytme, og sangerinden Paulina Rubio optrådte som gæst. Hun står i samarbejde med Zumba Fitness bag den officielle temasang for dette års “Party in Pink”-kampagne: "All Around the World". Sangen, der nu fås på iTunes, symboliserer ånden fra tusinder af zumbainstruktører fra hele verden, som deltager i den globale begivenhed, der har til formål at rejse penge til brystkræftforskning.

Se video fra verdenskongressen her: http://www.youtube.com/watch?v=aiTfMQw2Joc


75 % af billetsalget fra velgørenhedstimerne "Party in Pink"og 30 % af salget fra tøjkollektionen i limited edition "Party in Pink" zumbatøj og tilbehør går til Komen og organisationens globale samarbejdspartnere som danske Pink Tribute.


Kom og vær med

Vil du selv danse Zumba og støtte indsamlingen mod brystkræft? Så læs mere på: www.partyinpink.com Her finder du alle “Party in Pink” Zumbathon velgørenhedsarrangementer i dit lokalområde - og du kan købe tøj og tilbehør fra kollektionen "Party in Pink" til støtte for arbejdet mod brystkræft. 

Tilmelding til Pink Tributes store “Zumba Pinkathon” i Gentofte lørdag den 27. oktober sker på: www.pinktribute.dk fra 1. september. 


Om Zumba Love: Movin’ For Charity.

Hver dag giver Zumba-programmet millioner af mennesker en sjovere og sundere tilværelse. Zumba Love blev skabt ud fra dette livsbekræftende koncept. Missionen bag Zumba Love er at støtte velgørenhedsinitiativer, rejse penge og skabe opmærksomhed omkring vigtige sager, og samtidig opleve glæde ved at give via dans, fitness, venskab og kærlighed. Med udgangspunkt i energien og passionen fra vores Zumba Instructor Network (ZIN) og Zumba-fans i hele verden, har Zumba Love indsamlet millioner af kroner til brystkræftforskning, motorneuronsygdomme, hjerteforskning, overvægt hos børn og meget mere, gennem tusinde af Zumbathon-velgørenhedsarrangementer og øvrige zumbaaktiviteter. Læs mere på: www.zumba.com/zumbalove

Om Zumba Fitness

Zumba Fitness er et globalt livsstilsbrand, der fusionerer fitness, underholdning og kultur til frisk dansetræning i partystil. Som en slags “fitness party” blander Zumba inciterende rytmer fra hele verden med nem koreografi, som giver effektiv træning til hele kroppen. Virksomheden, som blev etableret i 2001, har nu det største varemærkeregistrerede fitnessprogram i verden med over 12 millioner deltagere om ugen på over 110.000 steder i 125 lande.


Om Pink Tribute
Pink Tribute er en dansk velgørenhedsorganisation, hvis formål er at rejse penge til forskning, undersøgelser og forebyggelse af brystkræft i Danmark. Gennem velgørenhedsarrangementer har organisationen siden 2003 rejst over 800.000 kroner. Alle medlemmer arbejder frivilligt og overskuddet går ubeskåret til forskning, undervisning, forebyggelse, diagnose, behandling af brystkræft samt til støtte af brystkræftpatienter og deres pårørende. Læs mere på: www.pinktribute.dk


Foto vedlagt til fri afbenyttelse. 



Kontakter


Søren Ignaz

Coast Communications Denmark
ignaz************* Vis...
21534**** Vis...

Emner


Humanitær