PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/zoomio-a-s-udvalgt-til-anerkendt-v%C3%A6kstprogram-6962

Zoomio A/S udvalgt til anerkendt vækstprogram

Pressemeddelelse april 20, 2009 IT

Zoomio A/S med i GazelleGrowth program

Per John Jensen

Zoomio A/S, der er specialister i at hjælpe danske og internationale virksomheder med digitalstyring og optimering af online marketingskampagner, er blevet udvalgt til det fornemme, EU-sponsorerede GazelleGrowth Program. Programmet har til formål at hjælpe innovative, hurtigt voksende danske virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale på det globale marked.

Programmets styregruppe, bestående af industriledere og venture-folk, har efter en grundig vurdering, valgt seks danske virksomheder med det største potentiale til at få et internationalt gennembrud.

Zoomio A/S blev opfordret til at ansøge og herefter udvalgt blandt mange andre på baggrund af deres enestående marketingplatform, som virksomheder med lethed kan anvende, uden at skulle investere i nyt software.

For Zoomio A/S betyder udvælgelsen at de kommer i kontakt med industrieksperter fra prominente businessskoler som franske INSEAD og amerikanske Stanford University, der kan hjælpe med at definere forretningsværdien af Zoomios system overfor kunden.

"Vi er naturligvis glade og stolte over at Zoomio er blevet udvalgt til GazelleGrowth programmet", siger Per John Jensen, administrende direktør for Zoomio: "Ud over anerkendelsen betyder udvælgelsen, at der nu er stærke kræfter der hjælper os med at gøre vores forretning endnu mere attraktiv og med at skabe de kontakter til globale distributionspartnere, der kan sikre os en effektiv, international udrulning af vores digitale markedsføringsværktøj"

Yderligere oplysninger om Zoomio og virksomhedens udvælgelse til GazelleGrowth programmet: Adm. direktør Per John Jensen: T +45 70 23 44 08 M +45 29 61 33 03

Emner


IT