ZONETERAPI REDDEDE LISBETH FRA EN FOR TIDLIG FøRTIDSPENSIONERING
Pressemeddelelse januar 2, 2006 HelseLægerne på Aalborg Sygehus foreslog hende en førtidspension. Men Lisbeth Nørgaard Kristensen fra Redsted på Mors nægtede at forlade arbejdsmarkedet som 35-årig og fik kommunen til betale sine behandlinger hos den lokale FDZ-zoneterapeut. I dag arbejder hun fuldtids i sin mands købmandsforretning og hendes egen praktiserende læge erkender, at det aldrig var gået uden de zoneterapeutiske behandlinger. FDZs formand kalder det en ganske unik historie, der beviser, at der sagtens kan arbejdes på tværs i sundhedssystemet.
Det var en hård nød at knække. Jeg havde arbejdet hele mit voksne liv, havde aldrig været arbejdsløs og var vant til at tage fat. Derfor var jeg ikke indstillet på skulle gå hjemme resten af mit liv,' siger Lisbeth Nørgaard Kristensen.
Graviditet med smerter
Det hele begyndte i 1995, da Lisbeth Nørgaard Kristensen var gravid med sit tredje barn, Jonas. Det var en normal graviditet uden komplikationer af nogen art. Men en dag fik hun så svære smerter i nakken og skuldrene, at hun ikke engang kunne holde ud til at strikke.
Jeg slog det hen og bildte mig ind, at jeg sikkert var blevet for gammel til at blive gravid, og at det var almindelig slittage i min krop. Derfor gjorde jeg ikke mere ved det.' fortæller hun.
Men efter fødslen, der ellers forløb normalt, tog smertene til i styrke. Lisbeth Nørgaard Kristensen havde problemer med at løfte en gryde med vand, og hun havde svært ved at bære Jonas. Igen undskyldte hun sig med, at scenerne kun var midlertidige, og at de snart ville gå i sig selv.
Først da hun efter en samlet barsels- og forældreorlov på 14 måneder igen begyndte at arbejde, gik alvoren op for hende. Hun havde fået et job som rengøringsassistent på Nykøbing Mors Sygehus. Det var et job, der passede hende godt, fordi det på mange måder lignede det, hun havde haft i ti et halvt år inden for hjemmeplejen. Men pludselig en dag kunne hun hverken mærke sine arme eller ben, og hun blev langtidssygemeldt med det samme. Hendes egen læge gav hende en blokade, men det hjalp ikke. Derfor blev hun sendt fysioterapeut, videre til scanning på Viborg Sygehus, kom tilbage til fysioterapeuten, men da hun ikke fik det bedre, blev hun sendt til undersøgelse på neurokirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus. Her indstillede lægerne hende til operation, og for at støtte nakken bedst muligt, blev hun bedt om at bære en halskrave. Det var ved den lejlighed, hun blev opfordret til at søge om førtidspension.
Den følgende tid var hård. Jeg kunne ikke løfte noget som helst, og jeg skulle tænke over hver bevægelse, jeg foretog mig. Jeg kunne lige klare at gå på wc alene. Derfor brugte jeg det meste af tiden på at ligge i sofaen og se tv. Hele tiden tænkte jeg på, om det virkelig kunne passe, at jeg aldrig ville komme til at arbejde igen. Mine følelser var ude af kontrol, og jeg følte i det hele taget en stor afmagt over min egen situation,” fortæller hun.
Zoneterapi hjalp hende videre
Til sidst mistede hun tilliden til, at det etablerede sundhedssystem kunne give hende bare en nogenlunde førlighed tilbage, og på opfordring fra et familiemedlem fik hun en tid hos den lokale FDZ-zoneterapeut, Inger Iversen. Allerede efter den første behandling mærkede hun en så klar forbedring, at hun med det samme smed sin halskrave. Efter blot tre behandlinger med zoneterapi fik Lisbeth Nørgaard Kristensen det så markankt bedre, at hun i samråd med sin læge aflyste operationen.
Zoneterapien var det, jeg havde brug for. Gennem behandlingerne lærte jeg at lytte til, hvad min krop sagde til mig, og i takt med, at jeg fik det bedre, reducerede jeg mit forbrug af gigtpiller,” siger Lisbeth Nørgaard Kristensen.
Fik mod på fremtiden og et nyt arbejdsliv
Zoneterapibehandlingerne gav Lisbeth Nørgaard Kristensen så meget mod på sin fremŦtid, at hun af Morsø Kommune fik revalidering for igen at kunne komme ind på arŦbejdsŦmarŦkeŦdet. Samtidig bevilgede kommunen med udgangspunkt i §63 i Lov om Aktiv Socialpolitik hende et ni måneders behandlingsforløb til bare 4.000 kroner hos Inger Iversen. Det skyldtes ikke mindst, at hendes egen praktiserende læge, Jens Overbeck Petersen, havde anbefalet netop zoneterapi som den rigtige behandlingsform.
Jeg vurderer altid, hvad den enkelte patient har brug for af behandling. I Lisbeth Nørgaard Kristensens oplevede jeg, at zoneterapien hjalp, så derfor måtte det være den rette behandling for hende. Jeg har ikke berøringsangst over for zoneterapien, for jeg ved, at den kan hjælpe nogle, mens den ikke virker på andre. Men i dette tilfælde har det hjulpet,” siger han.
I 1999 var Lisbeth Nørgaard Kristensen atter klar til arbejdsmarkedet. Hun fik job som støttepædagog i en klasse med handicappede børn, men hurtigt stod det klart, at hun ikke kunne holde til arbejdet på grund de siddestillinger, det medførte.
Selvom hun så det som en ny nedtur, fik hun en ny chance. Den lille brugs i Redsted skulle lukke, og da hendes mand foreslog at købe den og omdanne den til en købmandsforretning med hende som ansat, var hun straks med på ideen. Det samme var kommunen, der ville give hende løntilskud det første halve år.
Det var en helt fantastisk mulighed, som jeg greb med det samme. I starten var det ganske vist hårdt, for jeg skulle finde mig selv og mine begrænsinger. Jeg måtte lære at acceptere, at jeg ikke kunne løfte to kasser øl,” siger Lisbeth Nørgaard Kristensen, der i dag arbejder 55-60 timer om ugen i forretningen.
Selvom jeg arbejder mange timer, er jeg blevet god til at passe på mig selv. Jeg skal ikke spille stærk mand, men har accepteret, at jeg er svag. Der er nogle dage, hvor jeg kan mærke, at jeg skal passe på mig selv, men især på de dage glæder jeg mig over, hvad zoneterapien har gjort for mig,” siger hun.
En enestående historie
Hos FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter er Lisbeth Nørgaard Kristensens historie et eksempel på, at zoneterapi sagtens kan arbejde sammen med den traditionelle lægebehandling.
Historien her beviser, hvad vi altid har sagt. At den alternative og den traditionelle behandlerverden sagtens kan arbejde sammen, hvis viljen er der. Det er helt utroligt, at zoneterapien i dette tilfælde har taget over, hvor lægerne slap. Samtidig glæder vi os over, at den praktiserende læge og Morsø Kommune har set det fornuftige i, at give Lisbeth Nørgaard Kristensen zoneterapi,” siger FDZs formand, Lisbeth Dyrgård Nielsen.
Historien viser også, at zoneterapi, som den mest anvendte alternative behandlingsform i Danmark, har en naturlig plads på de kommende kommunale sundhedscentre. Noget, vi vil bruge den kommende tid på at overbevise lokalpolitikerne om.”
Billedtekst: Her ses Lisbeth Nørgaard Kristensen og tidligere FDZ-zoneterapeut Inger Iversen.
FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter landets største brancheforening for færdiguddannede zoneterapeuter en RAB-godkendt brancheforening under tilsyn af Sundhedsstyrelsen
Kontakt FDZ på tlf. 70 27 88 50 eller [email protected]
www.fdz.dk
Kontakter
Lene Meyersahm
FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter✉ fdz@f***** Vis...
☎ 70 27****** Vis...
http://www.fdz.dk
Emner
Helse