PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/xl-byg-i-k%C3%B8ge-gi-r-myldretidstrafikken-baghjul-15426

XL-BYG i Køge gi´r myldretidstrafikken baghjul

Pressemeddelelse april 1, 2013 Byggeri

Dyrebare minutter går tabt for de mange håndværkere, der hver morgen holder i kø på den tætbefærdede Køge Bugt motorvej. Flere af Vest- og Sydsjællands håndværksvirksomheder har en betydelig del af deres opgaver i hovedstadsområdet og er en af de særligt udsatte grupper for myldretidstrafikken, da de typisk ramler direkte ind i motorvejskøen, når de kommer til Køge Bugt sammenfletningen ved syv tiden om morgenen.

Billede 039

Men XL-BYG i Køge entrerer nu med en løsning, der betyder, at håndværkerne kan bruge deres tid effektivt på byggeopgaver i stedet for, at spilde kostbare minutter i køen på motorvejsnettet. Salgsdirektør i XL-BYG CF Køge, Frank Bøgelund, fortæller:

- Vi kan ikke fjerne motorvejskøen, det ligger uden for vores kontrol. Men for vore håndværkerkunder kan vi gøre forudsætningerne lettere for, at udnytte arbejdstiden mere effektivt. Det gør vi ved, at vi nu åbner forretningen op for vores professionelle kunder allerede kl. 5.30 i stedet for, som tidligere, kl. 6.00.

Transporttid reduceres med 40 %

- Transport er tid. Og tid er penge, uddyber Frank Bøgelund og fortsætter: - Med XL-BYG CF Køges beliggenhed på Værftsvej i Køge kun halvandet minuts kørsel fra motorvejens fra- og tilkørsel betyder det, at med vores nye åbningstid kl. 5.30 kan håndværkerne hente deres varer í XL-BYG CF Køge og være på vej til deres opgaver i Storkøbenhavn allerede kl. 6.00. Derved slipper de for de værste trængsler på motorvejsnettet.     

 En analyse foretaget af COWI og CTT for Trafikministeriet i 2008 viser nemlig, at når trafikken er tættest om morgenen mellem kl. 7 og 9 har bilisterne på den befærdede motorvejsstrækning i gennemsnit et tidstab på 25 sekunder pr. kilometer kørsel.

 Hvis der med forbehold for vejarbejder og almindelige hastighedreguleringer kalkuleres med, at det tager ca. 40 sekunder at køre en kilometer uden for myldretidstrafikken betyder det, at håndværkerne sparer næsten 40 % af deres tid på transport ved, at køre uden for de tidsrum, hvor spidsbelastningen på motorvejsnettet er størst.  

 XL-BYG CF Køges nye åbningstid træder i kraft d. 2. april hvor virksomhedens medarbejdere i PROFFCENTERET står klar til at tage imod håndværksvirksomhederne allerede kl. 5.30.

             

   
Fakta om trængsel på motorvejsnettet    
  • Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede vej med ca. 106.000 køretøjer i døgnet.
  • Det gennemsnitlige daglige tidsspilde i trafikken omkring Hovedstadsområdet opgøres til ca.   100.000 timer
  • Tidsspildet svarer til et samfundsøkonomisk tab på 5,7 mia. kr. om året
  • Motorveje og motortrafikveje står for forsinkelser svarende til 12.000 timer om dagen, hvoraf morgenmyldretiden kl. 7-9 og eftermiddagsmyldretiden kl. 15-18 hver udgør 36-37 %
  • Når trafikintensiteten er størst mellem kl. 7-9 og 15-18 passerer der ca. 2.300 biler i timen pr. vognbane

     Kilder: Vejdirektoratet og Trafikministeriet (nu Transportministeriet)

     

Kontakter


Pernille Olsen

Marketingchef
XL-BYG CF Petersen & Søn A/S
pol@c***** Vis...
25 10****** Vis...

Emner


Byggeri