PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/x-games-2008-og-udsatte-lege-2009-5008

X-games 2008 og Udsatte Lege 2009

Pressemeddelelse marts 6, 2008 Sport

Med lanceringen af X-games 2008 og Udsatte Lege 2009 i Odense skydes den hidtil største satsning på idræt for udsatte mennesker i Danmark i gang.

Ul xgames

Landsforeningen af VæreSteder, Dansk Væresteds Idræt og Odense Kommune indbyder til pressekonference mandag den 10. marts klokken 12.30 i Fionia Park, Højstrupvej 7b, 5200 Odense V.


På mødet vil Velfærdsminister Karen Jespersen, Rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Erik Simonsen og Sekretariatsleder i LVS og DVI Cliff Kaltoft sammen præsentere to nationale idrætsevents X-games 2008og Udsatte Lege 2009 som led i en historisk satsning på idræt for udsatte mennesker.


Idræt styrker krop og sind. Det gælder for de olympiske atleter og det gælder for brugerne af værestederne og andre udsatte. At konkurrere, træne og opleve, hvor sjovt det kan være at dyrke sport, kan være et skridt videre i livet. Derfor er det en meget stor fornøjelse at støtte X-games 2008 og Udsatte Lege 2009. Det er konkurrencer, hvor alle deltagere er vindere,siger Karen Jespersen.


Dansk Væresteds Idræt og de initiativer, som satsningen rummer, udspringer af Landsforeningen af VæreSteders cykeletapeløb Tour de Udsat fra 2005. Siden dengang har man på væresteder for socialt udsatte over hele landet gødet jorden for idrætsklubber og regionale idrætskraftcentre, som er udset til at bære en langsigtet og visionær indsats på udsatteområdet.


På mødet vil der være mulighed for at møde et par af de cykelryttere, som siden Tour de Udsat har gjort brug af tilbudet om idræt på værestedet og som i dag kører med på DVIs tandem-landshold.


Læs mere om Dansk Væresteds Idræt, X-games 2008 og Udsatte Lege 2009 på www.idvi.dk



Kontakt:
Cliff Kaltoft, Sekretariatsleder i Landsforeningen af VæreSteder, 21 47 39 65
Søren Gregersen, pressesekretær i Velfærdsministeriet, 40 70 69 01
Erik Simonsen, Rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense, 65 51 40 00 / 28 94 11 09

Kontakter


Nico Hansen

Konsulent
Landsforeningen af VæreSteder
nico.*********** Vis...
61208*** Vis...

Emner


Sport