PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/whiskymessen-tilbage-i-k%C3%B8benhavn-12321

Whiskymessen tilbage i København

Pressemeddelelse august 23, 2011 Mad & Vin

Den 10. september mødes whiskyentusiaster fra hele Norden til Danmarks største Whiskyevent - Whiskymessen

IMG 0252

Whiskymessen fejrer 10-års fødselsdag i København

Hurra, vi har været på banen i 10 år som Danmarks største og mest seriøse udstillingsvindue for whisky, og nu også rom og øl! Vi er glade for og stolte over at Danmarks dygtigste whiskyimportører har valgt at deltage næsten uafbrudt i samtlige messer. Vi har justeret og rettet til undervejs, så det er blevet tilfredsstillende for alle parter. Selvfølgelig har vi fået lidt konkurrence undervejs, men det er sundt og det gør kun at vi må gøre vores allerbedste for at være det bedste sted i Danmark at profilere sine brands.

Whiskymessen byder også velkommen til rigtig mange spændende øl varianter, sammensat af ølguruen Torben Matthews fra You´ll Never Walk Alone – så derfor udleveres som vanligt et whiskyglas, men du får også et flot ølglas, som kan benyttes til at smage øl som skænkes i 11⁄2 cl. også fra kun 10,- kr.

Denne 15. whiskymesse, hvor de dygtigste importører af kvalitets whisky selvfølgelig deltager

med deres imponerende sortimenter, får også fornemt besøg fra udlandet – fra Arran, Gordon & MacPhail, Duncan Taylor, The Whisky Agency og ikke mindst vores egen danske Brandambassador Peter Kjær fra The Glenlivet

Brug dagen fornuftigt, lav en strategi og smag på de gode dråber, deltag i en interessant

Masterclass og mød flere prominente personligheder, nu har du hele dagen at gøre brug af. Vi holder åben fra 09.00 til 20.00

Masterclasses:

Kl. 10.00 Masterclass - "Back 2 Basic" for nybegyndere, foredragsholder: Niels H. Lynggaard

Kl. 10.00 Masterclass - "Rom Back 2 Basic" for nybegyndere, foredragsholder: Ingvar Thomsen

Kl. 15.00 Masterclass - DMWA.dk foredragsholder: Flemming Gerhardt-Petersen

Kl. 15.00 Masterclass - "Benromach, Gordon&MacPhail" foredragsholder: Nicole Hizzett

Kl. 17.30 Masterclass - "Port Ellen" foredragsholder: Henrik Barchager

Kl. 17.30 Masterclass - "Arran Destillery" foredragsholder: Paulina Kwiatkowska

Whiskymessen Harley-Davidson Træf 2011

Du kan også opleve Whiskymessen Harley-Davidson Træf 2011 på parkeringspladsen, Alle som kører på Harley-Davidson er velkommen på parkeringspladsen ved TAP1 fra kl. 12.00 til 16.00 - vi har også lavet en speciel Harley whisky med håndnummeret etiket – læs mere på whiskymessen.dk

Ægte Sækkepibemusik leveret af The Gordon Pipes & Drums

Musikken leveret af et sækkepibeband med det skotske regimentsband “ The Drums and Pipes Of The Gordon Highlanders “ som forbillede. Trommer var de første instrumenter i regimentet. Først senere blev der tilknyttet sækkepiber. Derfor navnet ” The Drums And Pipes Of The Gordon Highlanders ”.

Regimentet “The Gordon Highlanders “ blev oprettet I 1794 af Alexander the 4th Duke of Gordon. I 1994 blev regimentet efter 200 års tjeneste sammenlagt med “The Queens Own Highlanders“ og eksisterer I dag som ”The Highlanders”. The Gordon Pipes And Drums drives på amatørbasis og er organiseret som en almennyttig forening og har som forening det formål at sprede interessen for sækkepibemusik, bla. Ved at give opvisning i skotsk folklore. Derfor benyttes kun tartan, uniformering og instrumenter i henhold til skotske traditioner. The Gordon Pipes And Drums blev stiftet af Pipe Major P.H.A Ankerstjerne Schjerning i 1986. Læs mere på: www.gordonpd.dk

Nyt Magasin på gaden - Whisky&Rom magasinet

Vi synes at de mange whiskyinteresserede fortjener et magasin skrevet på dansk. Et magasin som også går lidt tættere på vore egne nye danske whisky destillerier. Der er efterhånden også mange som interesserer sig for rom og de skal heller ikke snydes. Så et godt mix af disse to ædle spiritusser bliver essensen i vores magasin. Med dette magasin vil vi fortælle om de nye tiltag, de mange ideer og hvad det er der får de entusiastiske whiskyelskere til at kaste sig ud i store investeringer og lige så store udfordringer.

Vi følger med i tilblivelsen af deres whisky og vurderer de allerførste dyrebare dråber.

Vi vil guide nye whiskyinteresserede med en gennemarbejdet trin for trin whiskyskole, og vi vil fortælle om alt, hvad der er værd at fortælle om whisky, gamle traditioner og nye tiltag. Vi vil lave reportager fra hele Skandinavien, Skotland, Irland, USA, Japan.

Vi vil forsøge at komme rundt i hver afkrog af verden som laver whisky.

Et seriøst smagepanel vil i hvert nummer blindsmage en række whisky og rom produkter og komme med deres uforbeholdende mening. Rom entusiasterne tages med på en tur rundt i verden.

Vi ser på produktionsmetoderne, fadenes betydning, og de forskellige stilarter. Jamaica, Guyana, Trinidad & Tobago, Martinique og Guadeloupe, for bare at nævne nogle.

Vor vision med Whisky & rom er at være med til at opdage, bidrage, at være nysgerrige og forhåbentlig bringe mange gode nærværende og interessante artikler om whisky og rom fra hele verden.

Næste nummer af Whisky&Rom magasinet er netop kommer på gaden og fåes hos udvalgte vinhandlere landet over.

Læs bl.a. om:

Danmarks største Port Ellen samling?

Kvinder & Whisky - læs om Rachel Barrie og Kiss King

Balvenie - Speysides perle

Schackleton - whisky genskabt efter mere end 100 år i isen på Sydpolen

Review af Whiskymessen i Kolding

Fokus på Fary Lochan, Stauning, Ørbæk destilleri

Husk at man stadig kan nå og købe abonnement i vores onlineshop. 5 numre + 1 fl. whisky - Adelphi Private Stock for 499,- kr. + porto for flasken. Læs mere på www.whiskymessen.dk

Eventuelle spørgsmål besvares gerne – kontakt:

Henrik Olsen på mobil : 2081 3743 eller Ulrik Bertelsen på mobil: 2395 2313

NBO-Gruppen I/S, Sjølund Gade 18, 6093 Sjølund, CVR. 25 99 58 05, [email protected]

Emner


Mad & Vin