PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vsa-ser-dagens-lys-26319

VSA ser dagens lys

Pressemeddelelse juni 29, 2020 VSA Autodele Strategi Fusion Navneskifte

Med de tre bogstaver VSA har Vestsjællands Autodele med afdelinger i Jyderup og Holbæk og Theis Bendtsen Lyddæmper Central med afdelinger i Hillerød, Helsinge, Helsingør, Farum og Roskilde gjort kort proces.

VSA - Jan Brandt Nielsen
VSA er det nye navn for Vestsjællands Autodele ApS og Theis Bendtsen Lyddæmper Central ApS. Den sjællandske autogrossist har ikke blot forkortet navnet markant, men er også i gang med en større fornyelse med ny butik i Roskilde, flere nye ansigter, ny visuel identitet og forenklede interne arbejdsprocedurer.

De to virksomheder er nu slået sammen til én samlet virksomhed, og VSA-navnet bliver fra nu af synligt på facaderne i de syv afdelinger, på alle varebiler, på hjemmesiden vsa.dk og på mailsignaturer hos de over 75 medarbejdere.

Navneskiftet sker for at skabe større ensartethed, undgå navneforvirring og forenkle virksomhedens brand udadtil. Siden 1970 har den familieejede virksomhed oplevet en stabil vækst og opkøbt flere konkurrenter for at udvikle virksomheden. Med VSA-navnet tages hul på et nyt spændende kapitel med fokus på flere stordriftsfordele og en endnu mere strømlinet forretningsmodel.

Ny Roskilde-afdeling

Et synligt bevis på de nye tider sker allerede den 1. juli 2020, hvor VSA Autodele åbner en ny afdeling i Roskilde. Fremover vil afdelingerne i Holbæk, Helsinge, Hillerød, Helsingør, Farum og Jyderup følge efter med en visuel opgradering. Hos kunderne, de professionelle autoværksteder, vil man snart komme til at opleve det nye VSA-logo på forskellig vis og med flere ændringer derudover:

Vi glæder os meget til at lancere det nye VSA-navn over en bred front i branchen. Vi åbner en ny Roskilde-afdeling med nye medarbejdere, får ny olieleverandør og har desuden forenklet en række interne arbejds-procedurer. Alt sammen afspejler et øget kundefokus, en stærk lokal tilstedeværelse og en personlig tilgang til service, fortæller VSA-ejer Jan Brandt Nielsen.

Høj servicekvalitet

Som en moderne autogrossist er det helt afgørende at kunne levere reservedele hurtigt og til tiden hos de lokale autoværksteder. VSA har opbygget en flåde af 32 varebiler, der konstant er på farten for at levere de efterspurgte dele. VSA er medlem af indkøbsforeningen Auto-G Danmark og hver afdeling kan trække på samme IT-system, hvor der kan bestilles dele fra et sortiment på over 150.000 varenumre til alle bilmærker.

Den gode service er vores kerneydelse, og det der giver tilfredse kunder. Vi arbejder derfor løbende på at forbedre vores servicekvalitet og skabe reel merværdi for kunderne. De skal kunne mærke forskellen og mærke at vi vil gå ekstra langt for deres skyld. Ved at arbejde tæt sammen med kunderne har vi hele tiden fingeren på værkstedspulsen og kan indrette vores servicetilbud derefter, fastslår Jan Brandt Nielsen.

Ifølge Jan Brandt Nielsen har VSA en strategi om at udbygge sin position som lokalt forankret partner til de professionelle værksteder. Det skal blandt andet ske ved at etablere flere butikker rundt om på Sjælland, så kunderne oplever at VSA hele tiden har kortest mulig køretid til værkstederne og ved konstant at have fingeren på pulsen, når det gælder kundernes behov, ønsker og forventninger.

Vi er store nok til at levere varen og små nok til at kende vores kunder og tage hånd om dem, lyder det fra Jan Brandt Nielsen på baggrund virksomhedens vækststrategi.

For mere information

Kontakt adm. direktør Jan Brandt Nielsen fra VSA på +45 59 55 71 10 eller mail [email protected] om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

(Faktaboks)

Fakta om VSA

  • Ejet af Jan Brandt Nielsen
  • Navne var tidligere Vestsjællands Autodele ApS og Theis Bendtsen Lyddæmper Central ApS
  • Anden generation i virksomheden
  • Grundlagt i 1970 i Jyderup
  • 75 medarbejdere
  • 26 varebiler på vejene
  • Medlem af indkøbsforeningen Auto-G Danmark
  • Afdelinger i Roskilde, Holbæk, Helsinge, Hillerød, Helsingør, Farum og Jyderup
  • www.vsa.dk

Kontakter


Emner


VSA Autodele Strategi Fusion Navneskifte


VSA - Jan Brandt Nielsen
VSA er det nye navn for Vestsjællands Autodele ApS og Theis Bendtsen Lyddæmper Central ApS. Den sjællandske autogrossist har ikke blot forkortet navnet markant, men er også i gang med en større fornyelse med ny butik i Roskilde, flere nye ansigter, ny visuel identitet og forenklede interne arbejdsprocedurer.
Hent | 14,27 MB | 3456 x 5184 | .jpg

VSA logo
Hent | 0,95 MB | 683 x 1926 | .jpg

Zip og hent alle filer