pressport logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/voksev%C3%A6rk-p%C3%A5-vuc-center-%C3%A5rhus-8783

Vokseværk på VUC-center Århus

Pressemeddelelse

Nyt velisoleret tag med 56 veluxvinduer og udnyttet tagetage med 270 nye kvadratmeter på vej under teltet på Ingerslev Boulevard



Det er ikke til at se det, men bag teltet over VUC på Ingerslev Boulevard arbejder håndværkere på højtryk med at gøre klar til etablering af nyt velisoleret skifertag og nyindretning af 270 kvadratmeter tagetage.

- I dag er bygningen pakket ind for at sikre konstruktioner og materialer mod vejrlig og fugt, men når vi i løbet af februar pakker bygningen ud, har den fået en hel ny profil med nyt tag og nyindrettet tagetage, der blandt andet får naturligt lysindfald fra 56 nye veluxvinduer, fortæller byggeleder Jacob Sørensen fra WO Råsted i Randers, som står i spidsen for tømrerarbejdet.

Jacob Sørensen tilføjer, at opgaven foruden nedtagning af det eksisterende tag omfatter etablering af nyt fast paptag med skifer på godt 1.100 kvadratmeter montage af 56 ovenlysvinduer samt nye gulve og vægge i tagetagen, der hidtil har fungeret som tomt og uudnyttet loftrum.

- Reelt bliver der tale om en helt ny tagetage med et etageareal på 270 kvadratmeter, konstaterer Jacob Sørensen fra WO råsted, der inden opgaven på VUC stod i spidsen for udbygningen af Interskolen i Århus.

Billedtekst :

Bag teltet på Ingerslev Boulevard arbejder håndværkere de kommende måneder på højtryk med renovering og nyindretning af Voksen Uddannelses Centeret, der blandt andet får nyt tag og nyindrettet tagetage.

Projektet, hvor WO råsted a/s står i spidsen for alle tømreropgaverne, er tegnet af Årstiderne A/S og gennemføres i hovedentreprise af Løgten Murer & Entreprenørforretning A/S med Viggo Madsen A/S som ingeniør.



Kontakter


Jacob Sørensen

Byggeleder
WO Råsted a/s
jas@woraasted
87 10 10 00

Nøgleord


Byggeri