PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vitana-huse-a-s-udvider-med-endnu-et-arkitekttegnet-parcelhus-11868

VITANA Huse A/S udvider med endnu et arkitekttegnet parcelhus.

Pressemeddelelse april 18, 2011 Byggeri

Typehusfabrikant Niels Frydkjær har her kort før Påske tilføjet endnu en hustype til virksomhedens program. VillaFUNKIS er det nye skud på stammen af typehuse, som tilbydes af VITANA Huse A/S.

Niels Frydkjaer Portraetfoto

VillaFUNKIS er, som navnet lyder, en moderne fortolkning af den traditionelle funkisvilla fra perioden 1930 – 1960. Minimalisme og funktionalisme genfindes fra inderst til yderst. VillaFUNKIS findes i to arkitekturer. En i 1 plan og en anden variant i 2 plan. Med filset og malet murværk i skærende kontraster – sort og hvid - er det svært at overse den ultramoderne VillaFUNKIS.

Niels Frydkjær udtaler: ”Den bærende idé er at samle værelser med et baderum i to eller tre selvstændige afsnit alt afhængig af huset størrelse. Disse selvstændige afsnit, der er for de voksne henholdsvis ungdommen/børnene, bygges op omkring husets store, lyse opholdsrum og køkken/alrum med højt til loftet. Resultatet er en spændende og fleksibel indretning, der opfylder den moderne families krav"

Niels frydkjær erkender at VillaFUNKIS’ facadefarver er lidt vovet og for nogen ”for meget af det gode”. Han understreger at VillaFUNKIS også leveres med traditionelle blanke murværker og i den grad også egner sig hertil.

”Som i VITANA Huse A/S´ øvrige produktprogram er der rige muligheder for forandringer og udformning efter kundernes ønsker. Det er vigtigt for os, at vore kunder har mulighed for at sætte deres præg på drømmeboligen. Der er for mange tale om deres livs største investering. Uanset hvilken hustype man kaster sin kærlighed på, er man garanteret en eksklusiv bolig i absolut særklasse.” forsætter han.

VITANA Huse A/S kan med den nye hustype VillaFUNKIS tilbyde syv forskellige husserier i henholdsvis 1, 1½ og 2 planer.

VITANA Huse A/S´ allerede kendte hustyper
VITANA Huse A/S sælger og opfører arkitektegnede typehuse med udprægede klassiske eller innovative tidløse udtryk. Siden opstarten har programmet omfattet, skagenhuse, byhuse, stuehuse og trempelhuse i 1½ plan, længehuse, vinkelhuse og gårdhavehuse i 1 plan og patriciervillaer i 2 plan. Typehusene rammer alle plet i tidens trend og samtidig bygges de op omkring en super funktionel indretning. Individuel indflydelse på indretning, energi, indeklima og –komfort samt  materialevalg følger helt automatisk med, når man vælger et nyt hus fra VITANA Huse A/S.

Vil du vide mere om de mange hustyper fra VITANA Huse A/S kan du besøge virksomhedens hjemmeside www.vitana-huse.dk.

Kontakter


Emner


Byggeri