PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/visuel-rejse-gennem-150-%C3%A5rs-cocktailhistorie-19213
ad

Visuel rejse gennem 150 års cocktailhistorie

Pressemeddelelse november 5, 2014 Campari orange passion 2015 Eva green Campari orange Campari calendar Campari Kunstkalender Davide campari Kunstfotokalender Negroni Americano Gaspare campari

Den franske skuespiller Eva Green har hovedrollen i 2015-udgaven af den populære Campari-kunstkalender, som er en hyldest til de helt unikke historier bag nogle af verdens mest kendte cocktails.

Milanesiske Campari – Italiens rubinrøde signaturdrik – har siden grundlæggelsen for over 150 år siden været kendt for sin tætte tilknytning til moderne kunst. Efter de første 135 år med plakatkunst i fokus, introducerede Campari for 16 år siden den årlige kunstfotokalender som en hyldest til kunstnerisk talent, passion og forførelse. Lige siden har tidens mest toneangivende fotografer hvert år fortolket en række almenmenneskeligt vedkommende temaer gennem nogle af verdens smukkeste og mest talentfulde personligheder, heriblandt skuespillerne Salmay Hayek, Eva Mendes, Jessica Alba, Penelope Cruz, Milla Jovovich og Benicio del Toro.

Eva Green i hovedrollen 

Camparis historie er fyldt med anekdoter, eventyr og kuriosa. Mange af de seneste 150 års mest populære cocktails har fået deres kant og karakter af den rubinrøde klassiker – hvoraf mange har deres helt egen, unikke historie. Netop disse historier bag de legendariske cocktails danner udgangspunkt for temaet, ”Mythologi Mixology” i årets Campari-kunstkalender, der som altid kun udkommer i 9999 eksemplarer og er derfor et samlerobjekt verden over.

2015-udgaven af den spektakulære kunstfotokalender har den talentfulde og smukke franskfødte skuespillerinde Eva Green i hovedrollen. Eva Green er blandet andet kendt for sin rolle som Bond-pige i Casino Royal, hvor hun spillede sammen med Daniel Craig og Mads Mikkelsen - en rolle, der i øvrigt indbragte hende en BAFTA-Award.

Klassikere, der for længst har udstået deres prøvetid

Kunstfotos’enes drømmeagtige billedsprog skildrer på æstetisk, kreativ vis de smukkeste og mindre kendte historier bag de ikoniske cocktails, som hver især for længst har udstået deres prøvetid og er stadig tæller blandt de allermest populære i nutidens moderne verden:

Fra den klassiske Negroni, skabt i 1919 af den italienske greve Camillo Negroni selv, til Campari Orange Passion, som det moderne spin over den klassiske Campari Orange.

Andre historier tæller klassikeren Campari & Seltz, den mest populære drink i Davide Camparis Milano-bar Camparino, der eksisterer den dag i dag, og kan fejre sin 100-års fødselsdag i 2015. Davide Campari var søn af Camparis grundlægger, Gaspare Campari, og hans enkle, men alligevel overdådige cocktail er stadig lige så populær i dag, som den var, da Camparino åbnede sin bar for et århundrede siden.

Verdenskendte kræfter bag kameraet

Eva Green personificerer Camparis sjæl i en serie af fantastiske outfits skabt af førende designere, som fx Vivienne Westwood, Versace, Alaia og Christian Louboutin, og det er den verdenskendte fotograf, Julia Fullerton-Batten, der har stået bag kameraet på kalenderprojektet.

Julia Fullerton-Batten er kendt for sine kunstfotografier og har adskillige fotoudstillinger bag sig. Hendes helt særlige fotosignatur inkluderer brug af overraskende og kreative indstillinger samt en filmisk belysning, som visuelt fortæller historierne og fanger den følelse af tidløshed, som er central for åres tema, og hun formår at fremelske livet og sjælen til hver af de historier, der ligger bag hver af de portrætterede cocktails.

 ------------

DE STØRSTE KLASSIKERE IGENNEM TIDEN 

Hver måned portrætterer årets 2015-kunstfotokalender historien bag nogle af de seneste 150 års mest ikoniske og populære cocktails:

JANUAR - Syv dråber gjorde udslaget

Firenze, 1919. Det siges, at grev Camillo Negroni i forbindelse med sin tilbagevenden fra London, bad sin favoritbar, Caffé Scarselli, om forberede sin sædvanlige Americano med ”syv dråber gin” i stedet for sodavand. Det kom der en klassiker ud af. Den legendariske Negroni var født og lever stadig i bedste velgående.

NEGRONI:

1 del gin

1 del Campari

1 del sød vermouth

Ingredienserne hældes i et lavt glas fyldt med isterninger. Rør rundt og pynt med en appelsinskive.

FEBRUAR – En boblende god idé 

Milano, cirka 1915. Dette var den mest populære drink i baren Davide Camparis bar, Camparino, som fejrer sit 100 års-jubilæum i 2015. På Camparis bar havde Davide etableret et revolutionerende pumpesystem, der bidrog til udbredelsen af endnu en ny opfindelse – nemlig sodavand. Pumpesystemet på Camparino fungerer den dag i dag.

CAMPARI OG SELTZ:

1 del Campari

3 dele soda (danskvand)

Hæld den afkølede Campari i et højt glas med isterninger og top op med sodavand. Pynt evt. med en appelsinskive. 

MARTS - et møde, der ændrede alt

Italien, cirka 1870. Campari (som dengang som nu blev produceret i Milano) blev matchet med rød vermouth (produceret i Torino). Det er ikke overraskende, at navnet MI-TO lyder præcis som det italienske ord for "myte".

MI-TO (MILANO TORINO): 

1 del Campari

1 del rød vermouth

Ingredienserne hældes i et lavt glas med isterninger. Pynt med tynde skiver af appelsinskal.

 

APRIL - det kræver en helt at forene en nation

Italien, cirka 1960. Campari Orange er en af de mest kendte long drinks i verden. Den populære drink kaldes også for en ’Garibaldi’ som en hyldest til folkehelten Giuseppe Garibaldi, som under den italienske uafhængighedskrig i 1860 ankom til Sicilien med sine soldater, der alle bar et rødt tørklæde. Garibaldis indsats førte til grundlæggelsen af Kongeriget Italien. Juicen i en Garibaldi symboliserer appelsinerne fra Sicilien og Campari soldaternes røde tørklæder! 

CAMPARI ORANGE / ”GARIBALDI”

1 del Campari

3 dele appelsinsaft, gerne friskpresset

Ingredienserne hældes i et højt glas med isterninger. Pyntes med en appelsinskive.

  

MAJ – et episk match

Americano er navnet på en af de allerførste Campari-cocktails, og den er udviklet i Milano af selveste Gaspare Campari. Denne enkle drink, der består af Campari, rød vermouth og soda, stammer fra 1860-erne og gik oprindeligt under navnet en ’Milano-Torino’, der henviste direkte til ingrediensernes oprindelse: Campari fra Milano, vermouth fra Torino.  I løbet af 1920’erne – under spiritusforbuddet i USA – tog tilrejsende amerikanerne i stigende grad denne cocktail til sig, og den fik i stedet navnet Americano efter de amerikanske turister.  Americano er desuden en af James Bonds foretrukne cocktails og er den første cocktail, som James Bond bestilte i romanen Casino Royale

AMERICANO:

1 del Campari

1 del rød vermouth

Soda (danskvand)

Fyld et lavt glas med is. Tilsæt Campari og vermouth og rør rundt. Fyld op med soda og pynt med en appelsinskive og citronskal.

JUNI - Kreativitet kan ikke forbydes

Paris, 1927. Efter at have forladt USA på grund af spiritusforbuddet, skabte den legendariske bartender Harry McElhone denne cocktail, der er opkaldt efter en af sine første mange fans – nemlig redaktøren af det daværende magasin, Le Boulevardier, Erskinne Gwynne.  På det tidspunkt strømmede forfattere og kunstnere til de parisiske barer. Deres litterære og kunstneriske samtaler var ledsaget af cocktails, serveret i amerikansk stil, men med europæiske ingredienser.

BOULEVARDIER:

2 dele Campari

2 dele rød vermouth

3 dele Bourbon Whiskey

Ryst alle ingredienser med isterninger og si dem over i et afkølet cocktailglas. Pynt med citronskal.

JULI - Rækker ud efter himlen

Monte Carlo, 1957. Den populære cocktail, Sputnik – opkaldt efter satellitten af samme navn, blev skabt af barchefen på Hotel De Paris i anledning af et besøg af en velkendt russisk diplomat, og  er den flydende hyldest til det sovjetiske rumprogram. Den første Sputnik blev sat i kredsløb om Jorden i oktober 1957.

SPUTNIK:

2 dele Campari

3 dele Vodka

1 del Triple Sec, fx Cointreau

2 dele sweet & sour (citronsirup)

Bland alle ingredienser med isterninger, og si drinken over i et afkølet cocktail glas.

 

AUGUST – Visse former for charme slår mere igennem end andre

USA, cirka 1922. Dette er ”Stars and Stripes”-versionen af en Negroni. I en Old Pal bruges whiskey baseret på rug (den dominerende whiskey-type under spiritusforbuddet) i stedet for gin. Den blev skabt i 20’ernes USA og genvandt enorm popularit i 50’erne, hvor den blandt andet var den berømte walisiske skuespiller Richard Burtons foretrukne cocktail.

OLD PAL:

1 del Campari

1 del Rye Whiskey , fx Wild Turkey Straight Rye

1 del tør vermouth

Bland alle ingredienser med isterninger. Rør godt rundt og hæld drinken over i et afkølet cocktailglas. Pynt med appelsinskal og et cocktailbær. 



SEPTEMBER – Italiensk romantik, version 2.0 

Milano, 2010. For at markere 150-året for Campari, blev en af historiens mest populære og lettilgængelige cocktails nyfortolket med et moderne twist for at illustrere, at lidenskab er et begreb, der aldrig går af mode.

CAMPARI ORANGE PASSION:

1 del Campari

2 skiver appelsin (gerne økologisk)

1 tsk. brun farin

3 dele appelsinsaft, gerne friskpresset

1 cocktailbær

Knuste isterninger

Placer appelsin og brun farin direkte på bunden af et højt glas og stød det med en morter. Tilsæt knust is, hæld Campari og appelsinjuice over og rør forsigtigt. Pynt med et cocktailbær.

 

OKTOBER – Den bedste fejl nogensinde

Milano, 1972. Bartender Mirko Stocchetto fra Bar Basso i Milano blev bedt om at lave en Negroni men kom ved en fejltagelse til at gribe en flaske med mousserende vin i stedet for gin. Denne fejl ("sbagliato" er italiensk for "forkert") skulle vise sig at blive begyndelsen på en stor succes, og Negroni sbagliato nydes i dag over hele verden – selv af nogle af de mest hengivne klassiske Negronifans. Den er ideel for dem, der ønsker at nyde et par "bobler", uden at skulle give afkald på den klassiske karakteristiske smag, de kender og elsker. 

NEGRONI SBAGLIATO:

1 del Campari

1 del rød vermouth

1 del mousserende vin

Ingredienserne hældes op i et lavt glas med isterninger og der røres rundt. Pynt med en skive appelsin.

NOVEMBER – Nogle mesterværker egner sig ikke til museer

Torino, 1931. Legenden fortæller, at denne drik blev skabt af Angelo Giachino, ejer af den futuristiske restaurant Taverna del Santopalato, som senere blev omdøbt til Taverna d'Alluminio. Restauranten lå i Torino, midtpunktet i Italiens gastronomiske renæssance. Drinken Rosa Bianca var restaurantens mest populære cocktail og blev serveret sammen med de spektakulære og overraskende retter. Senere måtte restauranten desværre lukke, fordi de retter, som man havde hævdet var indbegrebet af det italienske køkken, i virkeligheden var udpræget ”elitære” og umuligt for almindelige mennesker at tilberede. 

ROSA BIANCA:

1 del Campari

2 dele rosenlikør

3 dele appelsinsaft, gerne friskpresset

3/4 dråber anis

Ryst alle ingredienserne med isterninger og si drinken over i et afkølet cocktailglas, derefter stamme i et afkølet cocktail glas. Pynt med anis.

DECEMBER – rystet, når det er bedst

New York, cirka 1872. Campari og shakeren (patenteret i The Big Apple i samme år) blev opfundet med få års mellemrum og blev hurtigt en ”twosome”, der sammen skaber en helt særlig harmoni.

SHAKEN CAMPARI

1 del Campari rystes godt med isterninger og hældes over i et afkølet cocktailglas.

 ------ 

 

Mere end 150 års tilknytning til kunsten

 

Campari har lige fra grundlæggelsen for over 150 år siden haft tæt tilknytning til kunstens verden. Davide Caspari, som var søn af Camparis grundlægger, Gaspare Campari, havde stor interesse for kultur og kunst. Han oparbejdede igennem hele sit voksne liv en betydelig kunstsamlng og støttede en række af tidens mest toneangivende kunstnere, som han desuden brugte i markedsføreingen af Campari. Campari har lige siden fastholdt sin tilknytning til kunsten. Siden år 2000 har Campari inddraget fotokunst i sit repertoire og har siden udgivet en årlig kunstkalender, hvor toneangivende fotografer fortolker Camparis sjæl gennem en række almenmenneskeligt vedkommende temaer portrætteret af tidens smukkeste og mest talentfulde personligheder, heriblandt skuespillerne Uma Thurman, Salmay Hayek, Eva Mendes, Jessica Alba, Penelope Cruz, Milla Jovovich og Benicio del Toro.

Emner


Campari orange passion 2015 Eva green Campari orange Campari calendar Campari Kunstkalender Davide campari Kunstfotokalender Negroni Americano Gaspare campari


ad