PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vision%C3%A6r-markedsf%C3%B8ring-p%C3%A5-nettet-8721

Visionær markedsføring på nettet

Pressemeddelelse januar 13, 2010 Erhverv

Brinth & Hillerup A/S, hvis kernekompetence er online markedsføring, ser dagens lys i sommeren 2009. Bag virksomheden står en stærk trio, der ønsker at hæve standarden inden for markedsføring på nettet

De seneste år er der skudt en ny type virksomheder op i landskabet. De tilbyder en ny slags markedsføring - nemlig markedsføring på nettet og gennem sociale medier. Og de er eksperter. Og har mange års erfaring. 

Det lyder næsten til at være for utroligt til at være sandt - det er det også. Det er nemt at oversælge et nyt og relativt ukendt produkt, når kunderne ikke helt ved, hvad det indeholder og hvilke resultater, de kan forvente.

Den udvikling vil Brinth & Hillerup A/S gerne være med til at bryde. For grundlæggerne af den nystartede virksomhed, Mathias Hillerup Larsen, Jakob Brinth og Peter Høyer, er teknisk viden, gennemsigtige aftaler, realistiske mål og ansvar for kundens resultater i fokus.  

Kundens profit i fokus

Hos Brinth & Hillerup A/S er visionen at skabe en forretning med substans, hvor der tages ansvar for kundens profit. Kernekompetencerne er markedsføring gennem Google AdWords-kampagner og sociale medier, søgeordsoptimering og udvikling af websites.

- Vi laver kun aftaler, som vi selv kan stå inde for, og som vi kan se fornuften i. Vores løn afhænger af hvorvidt vores markedsføringsindsats for kunderne giver overskud. Så det giver sig selv, at vi gerne vil yde den optimale indsats for vores kunder, fortæller Jacob Brinth, medstifter af Brinth & Hillerup A/S.  

Virksomheden har altså sagt farvel til den gamle købmandslogik og erstattet den af en mere resultatorienteret tilgang.

- Jeg har mange års erfaring inden for forretningsverdenen, og når man arbejder ud fra ’no cure – no pay’-princippet, som vi gør, har kunden en anden status. Vores succes afhænger af deres.  Derfor er vores fokus 100% på kunden, forklarer Peter Høyer. 

En nødvendig del af markedsføringsstrategien

Online markedsføring har gjort sit indtog i mediebilledet. Derfor er det også nødvendigt at tænke denne platform ind i markedsføringsbudgettet.

- Du mister en stor gruppe af potentielle kunder ved ikke at udnytte den platform. Det er simpelthen for dyrt ikke at tage den med i sine overvejelser, når mediestrategien planlægges, understreger Mathias Hillerup Larsen.

2010 bringer uden tvivl en masse ny viden om, hvordan man bedst markedsfører sig på nettet. Der er stadig mange erfaringer, der skal gøres, men én ting er sikkert: Online markedsføring er kommet for at blive. Nu gælder det bare om at finde en kompetent samarbejdspartner, så virksomhedernes drømme kan realiseres. 

Faktaboks:

Brinth & Hillerup A/S blev stiftet i sommeren 2009

Virksomheden består af 5 medarbejdere

Brinth & Hillerup A/S fokuserer på gedigent håndværk og gennemsigtige aftaler

Virksomheden arbejder ud fra ’no cure – no pay’-princippet

Læs mere på www.brinth-hillerup.com

Kontakter


Emner


Erhverv