PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/virksomheder-i-horsens-omr%C3%A5det-mangler-industriteknikerelever-21984

Virksomheder i Horsens området mangler industriteknikerelever

Pressemeddelelse december 2, 2015 Learnmark Horsens

Learnmark Horsens efterlyser unge, der har mod på en spændende uddannelse med gode jobmuligheder til en god løn, så skolen kan imødekomme den store efterspørgsel fra erhvervslivet.

Industritekniker EUC
Fire virksomheder i Nordvestjylland inviterer de unge og deres forældre inden for, for at vise hvilke jobmuligheder uddannelsen til industritekniker giver.

Det relativt nyetablerede Supportteam for Industriteknikeruddannelsen ved Learnmark Horsens er allerede godt på vej med en række initiativer for at lokke flere unge ind på uddannelsen.

Senest har Supportteamet i oktober deltaget i uddannelsesmessen i Forum Horsens med stor succes. Hans Lønborg Jensen, sekretariatschef hos Learnmark Horsens: – Vi oplevede rigtig stor søgning til standen, så vi vurderer umiddelbart, at vi fik skabt et rigtig godt kendskab til uddannelsen – og ikke mindst fik rykket nogle unge mennesker i retning af uddannelsen.

På Supportteamets næste møde den 7. december er borgmester i Horsens, Peter Sørensen inviteret, hvor han bliver præsenteret for nogle af de tiltag, som er i støbeskeen – og som man håber på kommunens opbakning til.

Roadshow skal udbrede kendskabet til industriteknikeruddannelsen
Det er planen, at Supportteamet laver et roadshow i januar-februar, hvor alle grundskoler i Horsens og omegn aflægges et besøg.
En gruppe af industriteknikerlærlinge får selskab af formand for Supportteamet Claus Pedersen (Vagn Pedersen Maskinfabrik) og Henning Dam (Flextek A/S). der sammen vil fortælle om uddannelsen, suppleret af en ministand med robot fra Flextek, videoer og produktionsemner. Eleverne får således rig lejlighed til at stille spørgsmål og få et godt indblik i uddannelsen gennem andre unge mennesker.

Claus Pedersen, formand for Supporteam for Industriteknikeruddannelsen ved Learnmark Horsens: - Vi håber, at såvel kommunen og skolerne i Horsens er med på idéen og har forståelse for nødvendigheden af, at der skal gøres noget – og at vi i fællesskab kan gøre en forskel.

Planen er desuden at gennemføre et tilsvarende arrangement i Hedensted Kommune, hvor Supportteamet ventes at have lokal opbakning ved byrådspolitiker Steen Christensen, der er salgschef og partner i Metalmaskiner A/S i Horsens, der også en del af Supportteamet.

Kontakter


Hans Hønborg Jensen

Sekretariatschef
Learnmark Horsens
hjen@************ Vis...
42 12******* Vis...

Emner


Learnmark Horsens


Industritekniker EUC
Fire virksomheder i Nordvestjylland inviterer de unge og deres forældre inden for, for at vise hvilke jobmuligheder uddannelsen til industritekniker giver.
Hent | 2,22 MB | 3797 x 5696 | .jpg

Industritekniker - Learnmark Horsens
Jobbet som industritekniker kræver præcision og faglighed – og der er tillige gode jobmuligheder.
Hent | 1,9 MB | 3797 x 5696 | .jpg

Zip og hent alle filer