PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/virksomheder-i-det-vest-og-s%C3%B8nderjyske-s%C3%B8ges-til-innovativ-markedsf%C3%B8ringskampagne-3972

Virksomheder i det vest- og sønderjyske søges til innovativ markedsføringskampagne

Pressemeddelelse maj 10, 2007 Erhverv

Ingen vest- og sønderjyske virksomheder har tilmeldt sig reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt. Konkurrencen præges af 40 østjyske og sjællandske virksomheder. Annoncørerne ønsker at hele landet repræsenteres.

Tommy
Kort&Godt er navnet på Nordens største idé- og reklamefilmkonkurrence. Konkurrencen blev introduceret i Go Morgen Danmark i starten af januar og siden har deltagere fra hele Norden produceret reklamefilm til de virksomheder som har meldt sig til konkurrencen.

Den geografiske fordeling af virksomhederne som er deltagende i konkurrencen er dog skævdelt og Tommy Duus, Kreativ Direktør for Kort&Godt ser gerne at de vest- og sønderjyske virksomheder kommer på banen.

”Mange sjællandske og specielt københavner virksomheder har meldt sig, men her er koncentrationen af virksomheder også størst, udtaler Tommy Duus og fortsætter, vest- og sønderjyske virksomheder er nok mere konservative og tør ikke satse på alternative markedsføringsformer som denne. Det er synd og skam at ikke hele landet er repræsenteret i konkurrencen med virksomheder fra det disse områder”.

De 50 virksomheder som i dag er deltagende i Kort&Godt vil i løbet af konkurrenceperioden modtage en lang række færdigproducerede reklamefilm til deres virksomhed. Reklamefilmene kan anvendes direkte i virksomhedens online markedsføring. Til konkurrencens første af fire kvartfinaler deltog ikke færre end 2000 filmentusiaster fra hele Norden, som dyster om op til 100.000 kr. i førstepræmie.

Reklamefilmene fra første kvartfinale kan ses på Kort&Godts hjemmeside og evt. interesserede sønderjyske virksomheder kan tilmelde sig konkurrencens 3. kvartfinale som starter 1. august.

Læs mere på http://www.kortoggodt.info



Billedtekst: Kreativ Direktør, Tommy Duus er idémanden bag Nordens største reklamefilmkonkurrence. En konkurrence der giver selv mindre virksomheder en mulighed for at få produceret reklamefilm. Endnu har ingen vest- og sønderjyske virksomheder meldt sig.

Kontakter


Emner


Erhverv