VIP-service til udlandsdanskere
Pressemeddelelse december 16, 2003 Hus og HaveAdministrationsselskabet DomusGlobus lancerer et unikt koncept for praktisk, økonomisk, finansiel, skattemæssig og juridisk rådgivning og service til udlandsdanskere og udlændinge med tilknytning til Danmark. Selskabet har samlet al den ekspertise, som udlandsdanskere kan få brug for til at varetage deres interesser, mens de selv bor eller arbejder i udlandet.
Kontakt. DomusGlobus tilbyder aktiv sekretærservice med postadresse, telefon, fax, nøgleservice, der ekspederer, tager imod, reagerer på og viderebringer beskeder. Optræder som kundens befuldmægtigede.Fast ejendom. DomusGlobus tilser, vedligeholder, ombygger, moderniserer og administrerer bolig, sommerhus, bil, båd og andre aktiver. Handler prompte og korrekt på ejerens vegne efter hændelser såsom indbrud og storm- eller vandskade. Sørger for afdækning, skaderapport, indhenter tilbud på udbedring og fører tilsyn med arbejdet.
Økonomi. DomusGlobus yder kvalificeret rådgivning og service i alle økonomiske anliggender. Forvalter formuer samt overvåger og optimerer aftaler med bank, realkredit, pensions- og forsikringsselskab. Udfylder og afleverer selvangivelse.
Jura. På kundens vegne tager DomusGlobus vare på handel med fast ejendom, lejeaftaler, ægtepagter, boskifte, testamenter, inkasso og enhver form for civilretslig strid med tredjemand.
Kom godt hjem. DomusGlobus sørger for alle praktiske arrangementer omkring reservation af interim bolig, billeje og andet.
Ydelserne er bygget op som en basispakke til fast pris, og tillægsydelser med pris efter omfang. De fleste ydelser kan købes individuelt uden basispakken, men til en højere pris. Basispakken koster kun 200 kroner om måneden.
Seniorpartnerne i selskabet er:
Administrerende direktør Stig Rimaas, der er specialist i virksomhedsøkonomi, finansierings- og pensionsforhold. Har mange års international erfaring i store danske koncerner.
Advokat Teit Charles Johansen, der ligeledes har 25 års erfaring som jurist i store danske virksomheder og advokat med egen praksis. Underviser på universitetsniveau, og har virket inden for det offentlige samt i EU og FN.
DomusGlobus har sprogkyndigt personale, en stab af håndværkere og bygningskyndige, der blandt andet har serviceret, vedligeholdt og renoveret ambassader i København i mange år.
Yderligere information hos direktør Stig Rimaas på tlf. +45 20 80 84 05, eller advokat Teit Charles Johansen på tlf. +45 21 44 40 51.
DomusGlobus
Tlf. +45 70 233 633, fax. +45 70 233 933,
[email protected], www.DomusGlobus.dk
Kontakter
Emner
Hus og Have