VinylPlus Sustainability Forum 2017: På vej mod cirkulær økonomi

PVC-industrien gør reelle fremskridt hen imod bæredygtighed, og den bidrager positivt til den cirkulære økonomi. Dette var hovedbudskabet som de delegerede fik med sig hjem efter det femte VinylPlus Sustainability Forum 2017, der fandt sted i den tyske hovedstad Berlin i dagene 10. og 11. maj.

Årets forum var arrangeret af VinylPlus, der er den europæiske PVC-industris bæredygtighedsprogram. Under temaet "På vej mod cirkulær økonomi" blev nogle af de mange vækstmuligheder der ligger for PVC-sektoren udforsket. 

På baggrund af Europa-Kommissionens cirkulære økonomipakke fokuserede flere præsentationer og paneldiskussioner på, hvordan vinylindustrien tackler vigtige bæredygtighedsproblemer. Specielt fokus havde håndteringen af de såkaldte nedarvede tilsætningsstoffer i genanvendt PVC.

Forummet tiltrak mere end 170 interessenter fra 30 lande. Der var repræsentanter  fra universiteter, regeringsorganer, FN, Europa-Kommissionen, designere, arkitekter samt fra alle sektorer i PVC-industrien.

Formanden for VinylPlus, Josef Ertl, sagde i sin åbningstale, at "debatten om, hvordan Europa kan overgå til en cirkulær økonomi, placeres højt på den politiske dagsorden. Jeg er sikker på, at de fleste vil være enige om, at et bæredygtigt samfund uden en cirkulær økonomi er svært at forestille sig. De unikke egenskaber ved PVC giver os mulighed for at yde et stærkt bidrag til et mere miljømæssigt, bæredygtigt og ressourceeffektivt Europa. Og vores unikke samarbejdsmodel, VinylPlus, der samler hele PVC-værdikæden, er den rigtige platform for bæredygtighed og cirkulær økonomi i PVC-industrien. "

Skiftet fra et overvejende lineært til et stort set cirkulært økonomisk system vil 'dramatisk ændre', hvordan virksomheder og værdikæder samarbejder, og hvordan vi producerer og forbruger varer, sagde Josef Ertl: "I den forbindelse skal vi sikre, at hele produktets livscyklus betragtes, ikke kun aspekter ved slutningen af livscyklussen. "

Josef Ertl opfordrede de politiske ledere til at arbejde tæt sammen med PVC-industrien for at sikre, at potentielle negative virkninger af beslutninger undgås, og tilføjede: "Det skal sikres, at processen udvikles jævnt uden for mange friktioner. Vi i PVC- og plastindustrien vil støtte en sådan tilgang."

Michael Kundel, formand for de europæiske plastforarbejdene virksomheder (EuPC), udtalte, at det er ”strengt nødvendigt” med en klar vej henimod, hvordan vi håndterer PVC-affaldet, hvis affaldets potentiale skal udnyttes i fremtiden. Han opfordrede PVC-industrien og de politiske beslutningstagere til at "samarbejde fuldt ud og etablere en ramme, der opfylder målene om en bæredygtig fremtid".

Han tilføjede: "VinylPlus’ frivillige aftale har sat en ramme og kan fungere som en køreplan for, hvordan man skaber en mere bæredygtig fremtid med plastmaterialer gennem hele værdikæden. Ved at være den succesfulde pioner, kan VinylPlus tjene som en rollemodel for andre plasttyper."

I sin opdatering omkring Agenda 2030 og den cirkulære økonomi skitserede Christophe Yvetot, der er repræsentant for FN’s Industrielle Udviklingsorganisation i EU, hvordan PVC bidrager til "less-is-more"-visionen gennem materialets lange holdbarhed og genanvendelighed, hvilket gør materialet velegnet i fremtidige byudviklinger.

I sin fremlæggelsen af 2016-resultaterne fremhævede VinylPlus-direktør Brigitte Dero resultaterne fra en "samlet PVC-værdikæde" inden for VinylPlus-programmet.  Sidste års genanvendelsesresultat, hvor 568.696 tons PVC blev genanvendt, blev specielt fremhævet. Samlet betyder det, at takket være VinylPlus er mere end 3,5 millioner tons PVC blevet genanvendt siden 2000.

Fremskridt på tilsætningsstoffer omfatter blandt andet udviklingen af Additives Sustainability Footprint (ASF), der er en videnskabsbaseret metode til vurdering af bæredygtig anvendelse af tilsætningsstoffer i PVC-produkter. Den første ASF vil blive færdiggjort for vinduesprofiler i år. Den vil blive efterfulgt af en ASF for bløde PVC-produkter.

Brigitte Dero sagde: "Gennem VinylPlus’ frivillige aftale kan vi tilbyde løsninger på spørgsmål, der rejses i diskussionen om EU’s kommende plaststrategi. I 2016 gennemførte vi reelle fremskridt hen imod vores bæredygtighedsmål med hensyn til sikkerhed og kvalitet af regenerat. Oveni fik vi anerkendelse fra eksterne interessenter om, at VinylPlus kan betragtes som en forløber for den cirkulære økonomi."

Diskussionen fokuserede også på cirkulære økonomipolitikker, både regionalt og europæisk og deres potentielle indvirkning på plastindustrien som helhed. Werner Bosmans, EU-Kommissionen, Generaldirektoratet for miljø, opdaterede de delegerede om EU's strategi for plast i en cirkulær økonomi. Cees Luttikhuizen, seniorpolitisk rådgiver ved det hollandske ministerium for infrastruktur og miljø, vurderede virkningen af REACH for affald og den cirkulære økonomi.

De to hovedtalere Norbert Kurilla, statssekretær ved det slovakiske miljøministerium, og Alexander Janz fra det tyske forbundsministerium for miljø, fremhævede bedste praksis og udvikling i retning af en cirkulær økonomi i deres respektive lande. Janz sagde: "De mange mulige anvendelser af plast har gjort den til en integreret del af vores daglige liv. Det er netop af den grund, at vi nu mere end nogensinde skal styrke den bæredygtige håndtering af plast gennem hele værdikæden og dermed mindske de negative virkninger for miljøet og menneskers sundhed.”

I sine afsluttende bemærkninger konkluderede Josef Ertl, at ”innovation er den vigtigste drivkraft, der skaber måder hvorpå vi kan reducere emissioner og forbrug af råmaterialer og ressourcer. Det forbedrer energi- og omkostningseffektivitet, og det øger produkternes levetid. Innovation vil fremme genanvendelsen af plast. Gennem VinylPlus’ frivillige aftale, der dækker hele værdikæden, bidrager vi til at overvinde de udfordringer, vi står overfor i den cirkulære økonomi.

VinylPlus er det frivillige engagement i den europæiske PVC-industri. Programmet etablerer en langsigtet ramme for bæredygtig udvikling af PVC-industrien ved at tackle en række kritiske udfordringer i EU-28, Norge og Schweiz.

Emner