PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vinterweekend-i-luksussommerhus-11051

Vinterweekend i luksussommerhus

Pressemeddelelse september 17, 2010 Livsstil

Saml vennerne eller hele familien til nogle hyggelige vinterdage i et luksussommerhus med pool og aktivitetsrum.

Flere og flere samler familien eller vennerne hen over en weekend i vinterhalvåret, hvor man går på opdagelse i naturen eller sidder og hygger sig indendøre. Ofte kræver det dog meget plads at være samlet en stor flok, plads, som der er masser af i et sommerhus fra Luksushuse.dk.

Sommerhusene er fra 145 til 500 m2 store og der er plads til mellem 10 og 24 overnattende personer. Husene er indrettet med flere badeværelser, og de mange soveværelser er alle udstyret med behagelige senge og god skabsplads.
Det åbne samtalekøkken har flere køleskabe, opvaskemaskiner, kaffemaskiner og op til 2 komfurer og ovne, så rammerne er sat til fælles madlavning og hygge bag gryderne.

Er vejret så voldsomt at man bør holde sig inde, er der stadig masser af muligheder i et luksussommerhus. Alle husene er indrettet med et såkaldt aktivitetsrum, der indeholder bordtennis, airhockey, bordfodbold og billard. Aktivitetsrummet er et helt unikt koncept, der sikrer underholdning og sjov for alle aldre, uanset vejret. Der er selvfølgelig TV og DVD samt Playstation eller Wii i alle husene, og det trådløse internet sikrer forbindelsen til omverdenen.
Til vandhundene er der indendørs opvarmet pool med rutsjebane, samt sauna og flere personers spa. Med andre ord dit helt eget vandland.
Når der skal aftenhygges, er der mulighed for at tænde op i brændeovnen og afslutte dagen med et spil dart eller nyde samværet omkring det store spisebord.

Der er mange muligheder i et luksussommerhus. Ud over et almindeligt weekendophold, kan sommerhuset bruges til julefrokost, familiefest, fødselsdag, bryllupsdag, lejrtur, teambuilding, seminar og og og… mulighederne er uendelige.

Sommerhusene kan naturligvis også lejes i længere perioder samt i ferierne - kontakt os på 8725 7165 eller [email protected] og hør nærmere.

Billedtekster

Vinterhus
Et luksussommerhus er også smukt når det er pakket ind i sne.

Vinterhus pool
Når graderne er gået i minus og sneen daler føles vandet i poolen næsten varmere.

Vinterhus bordtennis
Der er masser af underholdning i aktivitetsrummet.

Vinterhus opholdsrum
Der er hygge og idyl i de store opholdsrum, især når sneen daler.

Kontakter


Emner


Livsstil