PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vintertid-er-grilltid-881

Vintertid er grilltid

Pressemeddelelse november 16, 2004 Livsstil

Aldrig før har det været så udbredt, som det har været de senere år… At samles udendørs til samvær om én af livets største glæder: nemlig mad! Særligt grillmad er jo et sommerligt højdepunkt, mange ser frem til efter en lang, kold vinter inden døre. Men hvorfor ikke gøre op med gamle vaner? Start grillen op en kold vinterdag, når hele familien for eksempel er i haven eller på kælkebakken. Rist nogle kastanjer eller pølser og få varmen på en hyggelig måde. Eller benyt grillen som et alternativ, når dit indendørskøkken er i fuldt brug, og der kommer mange til spisning - uanset årstid!

Siden 2003, hvor Cobb Grillen blev introduceret på det danske marked, har den begejstret udefolket. Herunder eksempelvis sejlsportsfolk og campister. For den lille grill er med sine kun 3,5 kg nemlig let at medbringe på udflugten. Men grillen er på grund af sine andre, gode kvaliteter også blevet godt modtaget på altaner og i mange af de udekøkkener, som flere danskere i stor stil har taget til sig og indrettet i deres haver. Og i hjemlandet for grill - Amerika - er Cobb tildelt to flotte priser på EXPO Messen 2003. Samme år blev den også kåret som bedste BBQ grill.

Her i Danmark er Samtalegrill nok det ord, der allerbedst beskriver Cobb Grillen, fortæller Brian Larsen, som er manden bag det danske agentur af grillen. Man kan nemt nå at vende verdenssituationen, mens man tilbereder sin mad i det fri. Modsat tidligere, hvor kødet tit blev branket på den almindelige grill, hvis man ikke var opmærksom et øjeblik. Det er derfor jeg siger, at det er den hurtigste grill til slowfood siger Brian Larsen.

Der kan også fås tilbehør til Cobb, så den ikke alene kan bruges som raclette, fondue eller til at grille på. En wok eller en pande kan anbringes på grillristen og inde i selve grillen findes holdere, så der kan stå en gryde og koge.

Cobb Grillen har kapacitet til at mætte seks personer. Alle kan nå grillen og stege sit kød hver især, hvis den placeres midt på bordet. Og det sker der ikke noget ved, for Cobb bliver kun varm på indersiden. Derfor kan den også nemt flyttes, selv når der er fuld gang i den. Faktisk er grillen effektiv i op til tre timer på kun seks til otte briketter alt efter briketternes kvalitet. Så når maden, for eksempel en kylling, er færdig efter cirka en time, kan grillen eventuelt bagefter fungere som terrassevarmer i miniformat.

Opbygningen af Cobb Grillen gør den meget fleksibel i brugen og nem at håndtere. Grillen er bygget op på en plastbase, der er formet, så den suger luft ind. Luften danner en isolerende skal, der gør, at grillens ydre ikke bliver varm. Inderskålen kan tages op og nede i bunden findes en integreret grillstarter, der er så nem at betjene, at alle kan gøre det. Rundt om briketterne er skabt en rende, hvori der kan lægges grøntsager eller hældes øl eller rødvin. Det giver en kraftfuld smag og en fantastisk mørhed til kødet. Tilmed giver det en herlig sauce, når fedtstoffet fra kødet drypper ned i eksempelvis rødvinen. To andre store fordele er, at når nævnte fedtstof ikke kommer i berøring med briketterne, udvikles der ikke flammer og røg, hvilket gør Cobb Grillen ideel til altaner. Og så kan Cobb Grillen desuden skilles ad, og de rustfrie dele kan vaskes i opvaskemaskinen!

Cobb fås hos Imerco, Kop & Kande samt en række båd- og campingforhandlere. Kig også gerne på www.cobb-grill.dk og hent inspiration til spændende retter, tilberedt på Cobb.

Billedtekst:
Varmt grillmad på en kold vinterdag ved kælkebakken.

Som tilbehør fås blandt andet en smart transporttaske.



Kontakter


Emner


Livsstil