PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vinterd%C3%A6k-og-bremser-giver-efter%C3%A5ret-baghjul-24919

Vinterdæk og bremser giver efteråret baghjul

Pressemeddelelse oktober 5, 2018 Vinterdæk Super Dæk Service Skift til vinterdæk

Nu er det her igen - ja, efteråret naturligvis. Det betyder endnu engang, at vinterdækkene skal monteres på bilen. For bilens vinterfutter er nemlig noget af det vigtigste tilbehør på bilen for en sikker kørsel på de efterårsglatte veje.

Vinterdæk

Hos Super Dæk Service har man mange års erfaring i at vejlede og hjælpe kunder til en sikker og tryg kørsel på de efterårs- og vinterglatte veje. Og et af de absolut vigtigste råd er at få skiftet til vinterdæk i god tid og i samme omgang få tjekket bilens bremser.

Vejgreb og bremselængde er lig med trafiksikkerhed
Drift- og marketingchef hos Super Dæk Service, Jesper Sørensen, understreger igen i år, hvor vigtigt det er få skiftet til vinterdæk. Der er nemlig flere grunde til, at man bør skifte til vinterdæk, inden vinteren for alvor træder ind,

“Sommer- og vinterdæk har, som navnene også antyder, hver deres egenskaber i forhold til sæsonen. Sommerdæk kan lede regnvand væk og har et godt vejgreb på varme og tørre veje, hvorimod kun vinterdæk kan holde til helt lave temperaturer og stadig have et godt vejgreb i sne og slud”,fortæller Jesper Sørensen.

Dækkenes vejgreb har betydning for bilens bremselængde, og denne bliver betydeligt forkortet, når man kører på vinterdæk. Så i det ofte uforudsigelige vinterføre kan de rette dæk altså være afgørende, hvis der skulle opstå en potentielt farlig situation. Også dækkenes mønsterdybde har stor vigtighed for vinterkørslen: Er dækkene meget slidte, kan det betyde, at bremselængden fordobles, hvilket udgør en stor risiko – især, hvis vejret samtidig også påvirker udsynet fra kabinen. I en sådan situation er det altafgørende at kunne foretage en hurtig opbremsning. At anvende de korrekte sæsondæk bidrager altså markant til trafiksikkerheden, og samtidig forlænger man også levetiden på dækkene, når de anvendes til den rette årstid.

Kør med vinterdæk fra 15. oktober
I Danmark er det et krav, at bilen har fire ens sommer-, vinter- eller helårsdæk monteret. Den mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 mm, men hos Super Dæk Service og FDM anbefales en mønsterdybde på min. 3 mm for at sikre et solidt vejgreb på de glatte veje. Det anbefales at køre med vinterdæk i perioden 15. oktober til 15. april.

Bag om Super Dæk Service
Super Dæk Service er med mere end 60 autoværksteder og dækcentre fordelt over hele landet en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder, og de 375 dedikerede og professionelle medarbejdere servicerer både private, virksomheder, industrien og landbruget. Visionen er at være branchens bedste, og SDS-visionen nås gennem en kultur med fokus på hastighed, købmandskab og kvalitet.

Kontakter


Emner


Vinterdæk Super Dæk Service Skift til vinterdæk