PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vintage-guitar-show-2007-med-udstilling-koncerter-og-clinics-4307

Vintage Guitar Show 2007 med udstilling, koncerter og clinics

Pressemeddelelse september 6, 2007 Multimedier

Skandinaviens største vintage show med guitarer og grej for mere end 10 millioner. 29. og 30 september i Svendborg.

Vurdering

Tvivlens lille orm vil altid grave

Du står for at købe et brugt musikinstrument, og har måske også fundet et. Men er det nu også det bedste køb? Er det helt i orden? Kan man mon stole på sælgeren, osv. - tvivlens lille orm vil altid gnave...

  

Brugte guitarer og grej for mere end 10 millioner under ét tag

Hvad om du kunne vælge og vrage i et stort udvalg! En af idéerne bag Vintage Show er, helt enkelt, at samle, det størst mulige udvalg af de brugte guitarer og forstærkere der er på markedet i Danmark, og i vore nabolande. Både de eksklusive vintage guitarer og brugte guitarer i almindelig forstand - under et tag.

Muligheden for at gøre en god handel gør Vintage Show interessant både for udstillere og gæster. Her kan du gå fra stand til stand og sammenligne priser og kvalitet. Når du

finder noget interessant - og det gør du, med mindre du går rundt med bind for øjnene - så kan du både se og prøve instrumenterne. Du kan få en fornuftig snak med sælger og forhandle prisen ansigt til ansigt. En meget tryggere situation for de fleste, end det f. eks. er at handle via nettet eller gennem annonceaviser.

  

Lige dét, du mangler

Det er ikke kun instrumenter du kan finde på Vintage Show. Leder du efter en original volumeknap til din gamle Gibson guitar, et navneskilt til en Vox gammel forstærker, dele og stumper, ting og sager, så er chancen for at finde det du mangler større her end noget andet sted. Vintage Show er ikke kun til glæde for udstillingsgæsterne - men også for udstillerne selv, viser det sig. Det er nemlig ikke kun udstillingsgæster der går på udkig efter gode tilbud i dette guitar-slaraffenland. Forhandlerne supplerer også deres varelager af brugte instrumenter hos hinanden.

  

Networking

En brugt guitar der kan være lidt svær at sælge hos en forhandler, går måske som varmt brød et andet sted. Der handles, byttes og netværkes. Vintage Show adskiller sig på alle måder fra en traditionel musikudstilling. Hovedtemaet er, som beskrevet ikke nye, men brugte instrumenter. De fleste udstillere er almindelige musikforretninger, professionelle og private samlere, der benytter udstillingen til at præsentere deres forretning, eller private samling, for et stort publikum af guitarkunder, entusiaster og andre interesserede. I stigende omfang har guitarbyggere, producenter, importører og grossister dog også fået øjnene op for denne enestående lejlighed til at komme helt tæt på det guitarinteresserede publikum.

Selv om brugt og nyt står side om side på udstillingen, er det kun brugte instrumenter der må handles under udstillingen.

  

Salg af nye instrumenter er ikke tilladt

Hvis du forventer at se en strømlinet musikudstilling, hvor importører og grossister præsenterer diverse nyheder på dyre forkromede stande, så bliver du skuffet. Vintage Show er et kaotisk virvar af sjældne guitarer stillet op på borde, side om side med helt almindelige brugte guitarer, gamle brugte rørforstærkere i alle størrelser og meget mere, så vil du ikke gå forgæves.


Spændende koncerter med danske og udenlandske topnavne som f. eks.

Det danske heavyband Pretty Maids, Double V-neck guitaristen Michael Angelo Baite, Steel guitaristen - direkte fra Tyskland - Nils Tuxen med trio, Doors Jam bandet Strange Days samt Rock Nalle & The Pacemakers.

  

Special clinics med bl. andet Peter Viskinde

Special clinick med kompetente og spændende musikere og specialister, f. eks.  Benty Öquist/ Fender Scandinavia, Ole Kehlet/"hvad er det værd", Steen Skrydstrup/"toptrimmet grej", Lars Rainau/"rørforstærkere" og Peter Viskinde/Vintage guitarsamler.


Konkurrence - vind en spritny Gibson Les Paul BFC/black til 9.695

Alle der besøger VintageshOW 2007 I Svendborg kan deltage i konkurrencen om at vinde attraktive præmier, f. eks. 2 stk. T-Rex Viper pedal og Gibsons Les Paul BFB-model. Kun deltagere på VintageShow 2007 kan deltage i konkurrencen ved at udfylde en konkurrencekupon og komme med den rigtige løsning på konkurrencespørgsmålet.


Større og mere alsidigt end nogensinde

VintageShow 2007 har aldrig været større og mere alsidig. Ikke bare er det Danmarks største udstilling, det er faktisk Skandinaviens største. Og kombinationen af både udstilling, koncerter og clinics gør, at man kan besøge udstillingen og deltage specifikt i ens interessefelt eller simpelthen tage det hele fra en ende af. På grund af omfanget spreder VintageShow 2007 sig over Borgerforeningens lokaler, det gamle smukke Svendborg Teater som Byskolens aula.  VintageShow sælger enkelt-dags billetter til lørdag og søndag samt dobbelt-billetter til både lørdag og søndag. Har man først købt en billet kan man frit færdes mellem udstillingen, koncerterne og de enkelte clinics på den dag/de dage hvortil billetten er købs.


Billetter

Billetter kan allerede købes på http://www.sydfynsbilletten.dk/ og alle showets detaljer findes på http://www.vintage-show.dk/


Og skulle man have lyst til enten at overnatte i Svendborg eller se mere til den smukke by og dens natur kan man gå in på http://www.ferieisvendborg.dk/ og få masser af information om disse muligheder.


Arrangørerne bag VintageShow 2007 byder af et oprigtigt vintage-hjerte alle velkommen til en anderledes musikudstilling - helt sikkert.


f. VintageShow 2007

Jens Mikkelsen

Bestyrelsesmedlem


Kan kontaktes på: 2211 4212 eller e-mail: [email protected] 

Kontakter


Emner


Multimedier