PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vinnie-who-fredag-den-22-marts-2013-kl-21-00-fermaten-herning-15005

Vinnie Who - Fredag den 22. marts 2013 kl. 21.00 Fermaten, Herning

Pressemeddelelse marts 11, 2013 Musik

Danmarks discoprins numero uno, Vinnie Who, er tilbage med en ny og stærk single og danseskoene sidder bedre end nogensinde!

Vinnie Who

Danmarks discoprins numero uno, Vinnie Who, er tilbage med en ny og stærk single og danseskoene sidder bedre end nogensinde!  

How Can I Be Sure er en smuk sang, der rummer alt, hvad ens pophjerte kan begære af iørefaldende omkvæd, synth-figurer, lyse korstemmer og naturligvis en modulation en enkelt tone op i bedste Melodi Grand Prix stil. Selvtilliden i lyden er uigennemtrængelig, ekstremt sexet og man må endnu en gang overgive sig til dansegulvet. 

Men parallelt med det lækre lydbillede gemmer teksten på alvorlige ord om usikkerhed, når det kommer til kærlighed. En tekst, der handler om, hvorvidt man nogensinde bliver sikker på, at ens kærlighed er gengældt og naturligvis hænger uløseligt sammen med frygten for at miste. 

How Can I Be Sure er første lyd fra det kommende album fra Vinnie Who. Et album der endnu er ubetitlet men forventes udgivet i begyndelsen af 2013. Lyden på albummet er i endnu højere grad end første album bygget op udfra en målsætning om at lave en interessant popskive med nostalgiske disco-grooves og inspireret af 'den gode melodi'.  

Vinnie Who benytter sig af ”kitchede tricks”, og igen må man konstatere, at udtrykket er flabet, sexet og taler til ens danselyst. Vinnie Who selv kalder det 'omvendt punk'. 

Koncertinfo:
Fredag den 22. marts 2013 kl. 21.00
Dørene åbner kl. 20.00

Billetsalg: 
www.fermaten.dk 

Kontakter


Emner


Musik