Vinder af konsulentprisen 2005, Implement A/S, udvider med IT-management-rådgivning
Pressemeddelelse august 16, 2005 ITNyt IT-management rådgivingsområde startet af erfarne IT management konsulenter fra branchen
Fra den 1. august 2005 tilbyder det Hørsholm-baserede management-konsulenthus Implement også IT-management-rådgivning. ”Dannelsen af en gruppe med fokus på resultatskabende IT-rådgivning sker for at kunne opfylde vores kunders stigende efter-spørgsel på IT-rådgivning på ledelsesniveau”, siger partner og direktør i Implement, Niels Ahrengot, og tilføjer: ”Vi har haft fokus på området i et stykke tid, og det er lykke-des os at samle et meget kompetent team med potentiale til at løfte dette område helt til tops”.På denne måde sikrer Implement, at både eksisterende og nye kunder kan tilbydes uvildig IT-rådgivning af den sædvanligt høje kvalitet og med den særlige Implement-ånd. De forretningsmæssige fokusområder for Implements nye rådgivningsområde vil fra starten være uvildig IT-rådgivning i forbindelse med IT-strategi, IT-implementering, effektivisering af IT-aktiviteterne i offentlige og private virksomheder samt systeman-skaffelser, men også et område som IT-projektledelse, der går hånd i hånd med Imple-ments meget efterspurgte projektlederuddannelser, forventes at vokse hurtigt.
Partnere og ledere af det nye forretningsområde er tre af branchens helt tunge profiler: Palle Mehlsen, Tidligere partner i KPMG, Anders Bidsted Andersen, tidligere managing consultant i Capgemini, og Henrik Tufvesson, tidligere senior manager i Deloitte Business Consulting. De tre skal nu bruge deres mangeårige erfaringer fra IT-projekter i nogle af Danmarks største virksomheder i offentligt og privat regi til at skabe positive resultater for Implements kunder. Implement IT Management kommer til i et marked, hvor efterspørgslen på kompetente konsulenter med forretningsmæssig indsigt og erfa-ring har været stigende længe. Implement IT Management vil fra starten tilbyde kun-derne de vigtigste IT-management-ydelser:
ˇ IT-strategi og IT-governance
ˇ IT-arkitektur (analyse og design)
ˇ In- og outsourcing af IT-ydelser
ˇ IT-programledelse og IT-projektledelse samt IT-projektreviews
ˇ Systemanskaffelser og udbudsforretninger
ˇ IT-implementeringsrådgivning
ˇ IT-metoder og IT-rammeværker
ˇ Koncern-IT og konsolidering af IT-leverancer/-ydelser
ˇ Interim IT-ledelse
Teamets mission er at levere kvalitetsbevidst og værdiskabende IT-rådgivning og være en attraktiv arbejdsplads for branchens mest kompetente rådgivere. Implement IT Management bliver en integreret del af Implement med over 100 managementkonsulenter.
Implement A/S Danish Management Award Winner 2005. Implement er for anden gang kåret som vinder af Årets Konsulentpris, der uddeles af Dansk Management Råd for bedst løste konsulentopgave. Ud over hovedprisen løb Implement med prisen i yderligere to kategorier: Virksomhedsudvikling og Salgsudvikling. Implement modtog første gang Konsulentprisen i 2003 for et projekt inden for Lean Manufacturing og blev i 2004 kåret som runner-up i kategorien HR/Ledelsesudvikling. Se mere på vores hjemmeside www.implement.dk
Kontakter
Emner
IT